Ravnholm


Ved Mølleåen i Ravnholm blev der i 1906 opført en papirfabrik.

Fra 1935 til 1976 lå her virksomheden Schou-Rørholm, der som en del af C. Schous fabrikker bl.a. fremstillede beklædning og fajance. Schou havde også en produktion på den nærliggende Nymølle.

På den modsatte side af jernbanen ligger en halvcirkelformet kontorbygning, opført i 1991 for firmaet IBM. Den er tegnet af arkitekterne Jørgen Bo og Anders Hegelund samt PLH Arkitekter.

Ved Ravnholm ligger et lille trinbræt på jernbanen mellem Lyngby og Nærum.

Nord for Ravnholm ligger et bakket skovområde, der kaldes Det Danske Schweiz. Her ligger Sankt Ansgars Kilde (billedet herunder). Kilden har navn efter munken Ansgar (801-865), som var én af de første kristne missionærer i Danmark.

I 1913 blev der i forbindelse med kilden anlagt en mineralvandsfabrik, der bl.a. leverede vand på flasker fra kilden til sanatoriet i Skodsborg. Fabrikken eksisterede kun nogle få, men forsøgte sig også med en produktion af champagne.