Langebrogade

DSC_1040 RES

Indtil anlægget af Amager Boulevard i årene lige efter 1900, var Langebrogade vejforbindelsen til Christianshavn, når man kom fra Langebro.

Mens den kørende trafik skulle gennem Amagerport, kunne gående benytte Langebrogade og Langebro, for at komme til det centrale København.

Der skulle dog også her betales afgift ved passage, og i vejens vestligste ende lå et bomhus (til venstre på tegningen herover), hvor den blev opkrævet. Bomhuset blev opført i 1797 og var muligvis tegnet af arkitekten Andreas Kirkerup. Opsynsmanden drev også et lille værtshus, der senere fik navnet Café Bomhuset.

Ved Kalvebod Bastion, tæt på Langebro, byggede militæret omkring 1800 en magasinbygning (billedet herover)med tilhørende smedje (herunder).

Lige syd for lå Kigkurren, som var en del af forsvaret af indsejlingen til København. På kortet herunder fra 1858, ses befæstningsanlægget længst til venstre.

Langebrogade kaldtes tidligere også for Reberbanegaden, fordi Jacob Holms rebslagervirksomhed var grundlagt her. Rebfremstilling foregik i en flere hundrede meter lang bygning, der lå langs gaden.

I begyndelsen af 1800-tallet blev reberbanen dog flyttet til Amager, ved den nuværende Reberbanegade.

Den meget lange bygning blev senere indrettet til boliger, og kaldtes for Holm Huse, fordi de hørte til skibsbyggeriet der lå bagved. Det blev drevet af Jacob Holm og før ham af Peter Appleby, der har givet navn til Applebys Plads, der stadig er navnet på bebyggelsen langs med Langebrogade.

Appleby boede i ejendommen Overgaden Oven Vandet 2 der ligger for enden af Langebrogade.

I Langebrogade lå fra midten af 1800-tallet bryggeriet Rabeshave (billedet herover). Det havde navn efter Peder Rabeholm, der ejede en mølle, der stod på Enhjørningens Bastion i 1700-tallet.

Bryggeriet fremstillede bl.a. hvidtøl og var i kompagniskab med Glostrup Bryggeri. Det blev omkring 1900 overtaget af De Forenede Bryggerier og nedlagt.

Fabriksbygningerne blev i 1905 overtaget af pølsefabrikant Wiedemann, der introducerede pølsevogne i Danmark.  Fabrikken blev udvidet og producerede mange forskellige kødvarer og konserves på et anlæg, der dengang var topmoderne. I dag bruges bygningerne til andre erhvervsformål og den ældste del, hvor der er restaurant, er fredet.

I folkemunde blev den del af Christianshavns Vold, der gik forbi fabrikken, kaldt for “Pølsevolden”.

Ud mod havnen, på Applebys Plads, ligger stadig bygningerne, der blev opført omkring 1912 til Den Danske Sukkerfabrikker (billedet herunder). I dag bliver de fortrinsvis brugt til boliger.

Arkitekten for byggeriet var arkitekten Emil Ferdinand Jeppesen (1851-1934). Virksomheden var en fortsættelse af fabrikken Phønix, der lå ved Christians Brygge, men som blev nedlagt i 1887. Sukkerfabrikken lå en periode i den nu nedlagte Hesingørgade ved Adelgade. Efter en brand, besluttede man at opføre nye bygninger på Christianshavn i stedet for.

Mellem Rabeshave og Overgaden Oven Vandet lå Christianshavns Brandstation. Den blev omkring 1904 flyttet til Markmandsgade på Amager.

I det lille anlæg for enden af Langebrogade står Henry Luckow-Nielsens statue “Siddende kvinde”. Den blev opstillet i 1945 som en gave fra Fonden til kunstneriske Formaals Fremme. Lückow-Nielsen er kendt for sin statue af H. C. Andersen på Københavns Rådhusplads.

Ud for Langebrogade blev der omkring 1907 anlagt en søbadeanstalt med fire bassiner – to til hvert køn. Søbadeanstalten var tegnet af stadsarkitekt Hans Wright (1854-1925) og både beregnet til offentlige bade og til skolernes svømmeundervisning.