Kronprinsensgade

Gaden er anlagt i 1785 af tømmermester Johan Peter Boye Junge, og opkaldt efter kronprins Frederik, den senere kong Frederik den 6. (1768-1839).

Hvor gaden ligger, lå Groskanslerens Gård.

Kronprins Frederik malet af Jens Juel i 1785 – omtrent på samme tid, som Kronprinsensgade blev opkaldt efter ham. Maleriet tilhører Jægerspris Slot.