Ørstedsparken

Ørstedsparken blev anlagt på det tidligere voldterræn i årene 1876-1879. En del af voldgraven blev til den sø, der optaget en stor del af parkens areal.

Over søen blev der lagt en bro, som genbrugtes fra Nørreport, hvor den i nogle år førte over det “gab”, der opstod, da porten blev nedlagt. Broen gjorde det muligt at passere på toppen af volden henover gabet, og dens navn – Frederik den 7.’ bro – skyldes formentligt, at kongen brugte den på sine rideture rundt om byen.

Den tidligere Hahns Bastion, indgik i parken som en høj, der ligger ud mod Nørre Voldgade.

Planen til parken blev udført af landskabsarkitekten H. A. Flindt.

Udsnit af kort fra 1870’erne, der viser området ved Ørstedsparken, inden den blev anlagt. De omliggende veje er etableret, på nær Nørre Farimagsgade, som endnu er projekteret.

Parken er opkaldt efter de to brødre, H. C. Ørsted og A. S. Ørsted. Når der ikke er forbogstaver med i parkens navn, skyldes det at man med navnet ville hædre begge de to brødre:

Hans Christian Ørsted (1777-1851) var naturvidenskabsmand og især kendt for sin opdagelse af elektromagnetismen, og hans bror, Anders Sandøe Ørsted (1778-1860) der var embedsmand og politiker og blev statsminister i 1842.

I den nordvestlige del af parken står William Bissens (1836-1913) statue af Anders Sandøe Ørsted. Den blev opstillet i 1902.

På en central plads i parken, på den tidligere Hahns Bastion, står en statue af Hans Christian Ørsted omgivet at tre norner, udført af billedhuggeren J. A. Jerichau (1816-1883) og opstillet i 1876. Monumentet blev til efter en folkeindsamling.

I Ørstedsparken er opstillet en del andre statuer, herimellem flere, der er skænket af brygger Carl Jacobsens Albertina-legat.

Københavns Kommune anlagde Ørstedsparken og derfor er kommunens våben gengivet i gitterporten, der står mellem to søjler udført af Johan Daniel Herholdt.