![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2021/03/DSC_0039-RED-1.jpg)
Vejnavnet er fra 1973, men vejen er langt ældre. Vejen er i dag adgangsvej til havneområdet omkring slusen, men var oprindeligt en dæmning.
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/01/Udsnit-af-kort-over-København-og-Frederiksberg-1906-Københavns-Stadsarkiv.jpg)
I årene 1901-1904 blev der anlagt en dæmning tværs over Kalveboderne.
Dæmningen var forsynet med en sluse, så vandstanden og strømmen i den sydlige del af Københavns Havn kunne reguleres, og skibe stadig kunne passere. Strømmen i havnen var blevet så kraftig, så slusen var nødvendig for at regulere vandstanden og sikre at skibene kunne lægge til kaj.
Selve dæmningen var næsten 2,3 kilometer lang.
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2021/03/DSC_0041-RED-1.jpg)
I forbindelse med sluseværket blev der opført nogle bygninger, bl.a. et slusemesterhus og et maskinhus, der blev bygget på en kunstig ø ude midt i vandet.
Slusestationen blev tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup (1836-1907).
![Udsnit af tegning af Frederiksholm Haveby 1916 af Franz Sedivy (Det Kgl. Bibliotek) Udsnit af tegning af Frederiksholm Haveby 1916 af Franz Sedivy (Det Kgl. Bibliotek)](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2021/03/Udsnit-af-tegning-af-Frederiksholm-Haveby-1916-af-Franz-Sedivy-Det-Kgl.-Bibliotek.jpg)
I slusestationen boede de ansatte, der passede slusen, og deres familier midt ude i vandet.
Der var fire lejligheder i bygningen, og ialt havde det lille samfund i 1904 ti børn. De måtte lære at svømme lige så hurtigt , som de lærte at gå, for risikoen for at falde i vandet var stor.
I dag ligger bygningerne på land, fordi den vestlige del af Amager er inddæmmet.
Lidt syd for dæmningen blev der i slutningen af 1950’erne bygget en ny dæmning til vejtrafikken. Den fik navnet Sjællandsbroen.
Vejen på Sjællandssiden af dæmningen hedder Ved Stigbordene, efter de indretninger i slusen som regulerede vandstanden.