Vingårdsstræde

DSC_0132 (2) RES

Vingårdsstræde har navn efter den vingård, som Kong Hans (1455-1513) anlagde her.

Den blev formentlig etableret samme sted, som gården Østergård, der var en del af forsvarsværkerne omkring København.

Borgen og det tilhørende tårn ”Kringelen” eller “Byens Tårn”, der dels beskyttede indsejlingen til byen, dels markedet, der blev holdt i området ved Nikolaj Kirke.

Østergård lå på hjørnet af Vingårdsstræde og Kongens Nytorv, hvor Magasin du Nord er i dag.

Ved vingården lå en stor have, hvor der blev dyrket druer, men det er uvist hvor længe dyrkningen stod på. Senere blev gården bl.a. brugt til møntfremstilling.

Syd for gaden anlagdes i 1500-tallet et kongelig kålhave, der forsynede hoffet med grøntsager. Haven blev flyttet i begyndelsen af 1600-tallet, da Rosenborg Slot blev bygget, og der blev den grundlaget for den nuværende Kongens Have.

I middelalderen lå Vingårdsstræde i strandkanten som det ses på en rekonstruktion af det ældste København på kortet herover. Gaden løber lige foran Sankt Nikolaj Kirke, som har nr. 13. på kortet. Udenfor stranden lå nogle holme, bl.a. Slotsholmen (med nr. 12). og Bremerholm (med nr. 15). Farvandet blev efterhånden fyldt op og dermed opstod kvarteret omkring Laksegade.

Ved Vingårdsgade lå i 1600- og 1700-tallet nogle små gyder og slipper, f.eks. Smedens Gang hvor Magasin du Nords parkeringshus er i dag.

Den korte Nellikegade blev til Asylgade og Integade forsvandt ved anlægget af Bremerholm.

Vingårdsstræde 6 (9) RES
I Vingårdsstræde 6 er bygget i 1700-tallet men på fundamenterne af et hus fra middelalderen. Her ligger i dag restaurationen Kong Hans, hvor man i kælderen kan se hvælvinger fra den ældste gård på stedet.

Vingårdsstræde 8 (2) RES

I Vingårdsstræde 8 er indgangen til Magasins Museum, og en jernlåge fortæller om stedets historie.