Bredgade

Bredgade var oprindeligt en landevej, der løb udenfor den gamle Østerport. Gaden kaldtes almindeligvis for “den brede gade” – sikkert fordi der kun var sparsom bebyggelse langs vejen. Navnet Bredgade kendes allerede fra 1620.

Gaden hed indtil 1877 Norgesgade, fordi flere gader blev opkaldt efter de lande, der hørte til den danske rige. Man besluttede dog at ændre navnet til Bredgade, som den længe havde heddet i folkemunde. Norgesgade blev i stedet brugt som vejnavn i Sundbyvester.

norgesgade-stik-af-j-haas-ca-1760

Bredgade var sammen med Amaliegade de gennemgående gader i Frederiksstaden og blev regnet for den fineste, mens Store Kongengade var mere folkelig.

I 1700-tallet fik gaden en række store palæbygninger, f.eks. Molktes Palæ, der ses til venstre på billedet herover. Der var god plads i gaden dengang, så der langs Bredgade kunne opføres en fløj, der bl.a. rummede boliger for tjenestefolk og enhestestald.

I Bredgade 26, på hjørnet af Sankt Annæ Plads, ligger Lindencrones Palæ (billedet herover). Det blev bygget omkring 1751 efter tegninger af Frederiksstadens planlægger, Nikolaj Eigtved (1701-1754), men bygmester Johan Christian Conradi (1709-1779) har formentlig også sat sig præg.

Bygherren var godsejer Christen Lintrup, der blev gjort til adelsmand og skiftede sit borgerlige efternavn ud med det mere adeligt klingende Lindencrone. Han ejede bl.a. jord på Stevns, og derfor er byggematerialet kridtsten fra Stevns Klint. Derfor kaldtes palæet i folkemunde for “kridthuset”, med en reference til godsejerens adelstitel som et tegn på at han var i kongens kridthus.

Over indgangen til Lindencrones Palæ sidder en såkaldt rocaille med ejerens forbogstav, et slynget L, i midten. På facaden er en række relieffer, der er udført af billedhuggeren Simon Carl Stanley.

Bygningen var én af de første, der blev opført i Frederiksstaden, og nok tænkt som et markant vartegn for den fornemme bydel, når man kom fra Kongens Nytorv.

Lindencrone brugte især huset som vinterresidens. Mange adelsfolk var på deres godser om sommeren, men boede i København om vinteren. Fra midten af 1800-tallet rummede huset Storbritanniens ambassade, men er nu i privateje.

I Bredgade 28 ligger den store bygning, der i dag kendes som Odd Fellow-palæet. Den blev opført i begyndelsen af 1750’erne med Johann Gottfried Rosenberg (1709-1776) som arkitekt. Her var oprindeligt udlagt grunde til tre ejendomme, men statsminister C. A. Berckentin købte dem alle tre og fik opført et pragtpalæ, der i sin udformning minder om Amalienborgs.

Det fornemme præg blev dels understreget af, at bygningen blev trukket tilbage fra gadelinjen, dels ved huset ligger i sigtelinjen, når man kommer fra Dronningens Tværgade. Ud mod Bredgade blev opført en overdådig gitterport.

Palæet kaldes ofte Schimmelmanns Palæ, fordi det i næsten 125 var palæet ejet af familien Schimmelmann. Heinrich Carl Schimmelmann (1724-1782) var såvel godsejer i Danmark og ejer af plantager i Dansk Vestindien. Han var desuden tæt på kongen og statsledelsen. I palæet boede han om vinteren, og dyrkede det sociale liv sammen med spidsen af det københavnske borgerskab og datidens kunstnere.

Oprindeligt lå der to staldbygninger på hver side af forgården til Schimmelmanns Palæ, men de blev i 1880’erne ombygget til butikker i en rokokostil, der ikke passede til samtiden.

I 1884 overgik palæet fra Schimmelmann-familien til et selskab, der efter en ombygning drev det som koncertsal. Fra 1900 blev den drevet af Odd Fellow-ordenen, som også havde logelokaler her.

På den modsatte side af gaden ligger dels det tidligere Gyldensteens Palæ, dels Moltkes Palæ (billedet herover), der er beskrevet under Dronningens Tværgade.

Som en del af planen for Frederiksstaden, blev der opført to store palæer, hvor Bredgade krydser Frederiksgade.

Bygherrerne var ikke hvem som helst. Det ene blev opført af lensgreve Johann Hartvig Ernst Bernstorff, der brugte det som vinterbolig. Om sommeren boede han på Bernstorff Slot nord for København.

Det andet palæ tilhørte Friederich Ludwig von Dehn, der var statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, hvor han ejede godser. Også han havde brug for en præsentabel bolig, når han var i København. Senere var hertug Frederik Christian af Augustenborg en prominent beboer. I 1800-tallet blev palæet delt op og anvendt af forskellige virksomheder, bl.a. en pianofabrik. I dag ejes det af Danmarks Apotekerforening.

Palæerne blev tegnet af arkitekten Johann Gottfried Rosenberg, der også stod bag Lindecrones Palæ (se ovenfor). Han tegnede to identiske bygninger, der var hinandens spejlbilleder, og understregede  Frederikssstadens vigtige akse mellem Amalienborg og Frederiks Kirke.

På tegningen herover ses det, at Bernstorffs Palæ i 1800-tallet blev bolig for Frederik den 8.’s lillebror, arveprins Ferdinand, og også kong Georg af Grækenland har boet her.

Efter Christiansborg Slots brand i 1884, blev Bernstorffs Palæ brugt af Højesteret. I nyere tid har bl.a. forsikringsselskabet Baltica ejet huset. Selskabet opførte i 1950’erne som nabo en bygning i helt moderne stil i Bredgade 40, hvor palæets staldbygninger før havde været.

På hjørnet af Fredericiagade ligger en bygning, der har huset såvel et ridderligt akademi, en opera og Danmarks rigsdag (billedet herover). Læs mere om bygningen under Østre Landsret.

Bredgade - H G F Holm RES
Nord for Frederiksgade præges Bredgade af to kirker, dels den katolske Sankt Ansgar Kirke (der ses til højre på akvarellen af H. G. F. Holm på billedet herover), dels den russisk-ortodoske kirke Sankt Alexander Newskij.

I den nordligste del af gaden ligger Frederiks Hospital, der ses til venstre på billedet. Endelig blev der for Kirurgisk Akademi i 1780’erne opført en bygning i denne ende af gaden.

Som en kontrast til de fornemme palæer i Bredgade, blev der i 1800-tallet opført en fattigskole og et arbejdshus for ældre og svagelige. Bygningen blev nedrevet i 1880’erne. Foto ca. 1865 (Københavns Museum).