Åstræde

Strædet har navn efter Mølleåen, der løber tæt forbi.

Den lille vej har gennem tiden haft andre navne, bl.a. Kirkestræde. Omvendt har Åstræde været navnet på den nuværende Gammel Lundtoftevej.

I Åstræde lå Lyngby-Taarbæk Kommunes første, egentlige rådhus, der blev opført i 1899.

“Kommunebygningen” i Åstræde var i brug til 1941, da det nuværende rådhus blev taget i brug.

Ved siden af kommunebygningen lå Drewsens Minde, der var kommunens fattiggård og alderdomshjem (herunder). Institutionen blev oprettet i 1805 af Jørgen Christopher Drewsens enke.