Københavns Rådhus

Københavns rådhus har ligget siden middelalderen ligget ved byens centrale plads Gammeltorv og fra begyndelsen af 1800-tallet i den bygning på Nytorv, der endnu i dag rummer Københavns Domhus.

Da der i 1870’erne var pladsmangel her, besluttede man at opføre et nyt rådhus udenfor den indre by. Ferdinand Meldahl, der stod bag mange af byen udviklingsplaner, foreslog pladsen ved det tidligere halmtorv ved Vester Voldgade.  Her var der efter nedlæggelsen af voldanlægget omkring byen en åben plads, der i 1888 blev brugt til en stor, nordisk udstilling. Udstillingsbygningerne var kun midlertidige, og efter de var revet ned, begyndte opførelsen af det nye rådhus på stedet. Handlen med halm og strøelse blev flyttet til et nyt Halmtorv på Vesterbro.

Bystyret besluttede, at ofre mange penge på det nye rådhus. Man afsatte hele to milloner kroner til byggeriet – hvad der var en svimlende sum dengang.

Efter en arkitektkonkurrence blev opgaven med at tegne rådhuset overdraget til Martin Nyrop (1849-1921). Han lod sig inspirere at rådhuset i den italienske by Siena. Herfra kom idéen om et slankt tårn ved siden af selve bygningen og den skålformede plads foran.

Opførelsen af rådhuset tog mere end ti år. Grundstenen blev lagt i 1894 og først i 1905 fandt indvielsen sted. De to millioner, der var blevet afsat slog ikke til og udgiften endte med at blive syv millioner kroner.

Så havde byen til gengæld fået et prægtigt rådhus, bygget af de bedste materialer og med et væld af udsmykninger.

Rådhuset består af to dele, der er bundet sammen af en midterfløj, hvor “magtens centrum” – dvs. Borgerrepræsentationens mødesal – ligger. I fløjen ud mod Rådhuspladsen ligger bl.a. festsalen, der bruges til højtideligheder og modtagelse af gæster, og bryllupssalen. Kommunens ledende embedsmænd har kontorer i denne del.

Bygningerne i den forreste del omkranser en overdækket gård – Rådhushallen (billedet herover), mens den bageste del af Rådhuset i sin midte har Rådhushaven.

Martin Nyrop ville gerne give rådhuset et nordisk præg,. Bagindgangen “bevogtes” ikke af løver men af hvalrosser. På taget sidder ikke eksotiske dyr med isbjørne.

De bageste fløje rummer kontorer for kommunens forvaltninger og fra bagsiden er en alternativ indgang fra den lille gade med det sigende navn Bag Rådhuset. I den bageste del af Rådhuset er adgangen til kontorerne fra en “vandrehal”, der strækker sig over flere etager og får lys gennem loftet.

Facaden mod Rådhuspladsen er den mest overdådigt udsmykkede del af Rådhuset. En forgyldt statue af biskop Absalon, der før i tiden blev betragtet som Københavns grundlægger, står over den lille balkon, som kan bruges som talerstol, når der er folkemængder på pladsen foran.

Den kamtakkede brystning øverst minder om en middelalderborg, og måske er der symbolik i, at kommunen passer på borgerne. Langs tagkanten flankeres byens våben af vægtere.

Rådhustårnet er 105,6 meter højt og dermed Københavns højeste tårn.

Klokkerne i rådhustårnet kendes ikke bare af københavnere, der går over Rådhuspladen. Deres slag udsendes hver dag i Danmarks Radio klokken 12 og er hele Danmarks samlingspunkt, når de nytårsaften markerer årskiftet. Klokkespillets melodi er komponeret af Thomas Laub og P. E. Lange-Müller.