Københavns rådhus har siden middelalderen ligget ved byens centrale plads Gammeltorv og fra begyndelsen af 1800-tallet i den bygning på Nytorv, der endnu i dag rummer Københavns Domhus.
Da der i 1870’erne var pladsmangel her, besluttede man at opføre et nyt rådhus udenfor den indre by.
Ferdinand Meldahl, der stod bag mange af byens udviklingsplaner, foreslog pladsen ved det tidligere halmtorv ved Vester Voldgade.
Her var der efter nedlæggelsen af voldanlægget omkring byen en åben plads, der i 1888 blev brugt til en stor, nordisk udstilling.
Udstillingsbygningerne var kun midlertidige, og efter de var revet ned, begyndte opførelsen af det nye rådhus på stedet. Handlen med halm og strøelse blev flyttet til et nyt Halmtorv på Vesterbro.
Bystyret besluttede at ofre mange penge på det nye rådhus. Man afsatte hele to milloner kroner til byggeriet – hvad der var en svimlende sum dengang.
Efter en konkurrence blev opgaven med at tegne rådhuset overdraget til arkitekten Martin Nyrop (1849-1921). Han lod sig inspirere at rådhuset i den italienske by Siena. Herfra kom idéen om et slankt tårn ved siden af selve bygningen og en skålformet plads foran.
Men samtidig fik rådhuset et klart nationalromantisk præg og har mange elementer fra den danske arkitekturhistorie og ikke mindst fra middelalder og renæissance.
Det var en forudsætning, at rådhuset ikke skulle pudses, men fremstå som et murstensbyggeri.
Opførelsen af rådhuset tog mere end ti år. Grundstenen blev lagt i 1894 og først i 1905 fandt indvielsen sted. De to millioner, der var blevet afsat slog ikke til, og udgiften endte med at blive syv millioner kroner.
Så havde byen til gengæld fået et prægtigt rådhus, bygget af de bedste materialer og med et væld af udsmykninger.
Nyrop gjorde rådhuset til et “gesamtkunstwerk”, hvor han selv stod for en væld af detaljer, f.eks. formgivningen af møbler, lamper osv.
Rådhustårnet er 105,6 meter højt og dermed Københavns højeste tårn.
I toppen af tårnets spir sidder en vejrhane.
Klokkerne i rådhustårnet kendes ikke bare af københavnere, der går over Rådhuspladen. Deres slag udsendes hver dag i Danmarks Radio klokken 12 og er hele Danmarks samlingspunkt, når de nytårsaften markerer årskiftet.
Klokkespillets melodi er komponeret af Thomas Laub og P. E. Lange-Müller.
Mod H. C. Andersens Boulevard sidder et mindre tårn, der er beregnet til at duer kan bo i det.
Duerne er en særlig art, som ikke blandes med duerne på Rådhuspladsen. Tidligere blev duerne fra tårnet serveret på rådhuset.
Indgangsportalen fra Rådhuspladsen er dekoreret af billedkunstneren Agnes Sloth Møller (1862-1937) i 1895. Hendes relief forestiller byens ældste råd, der mødes under åben himmel under et træ.
Over indgangen satte hun sentensen “Saa er by som borger”, som skal minde de valgte politikere om, at byen først og fremmest formes af borgernes ønsker til den.
Rådhuset består af to dele, der er bundet sammen af en midterfløj, hvor “magtens centrum” – dvs. Borgerrepræsentationens mødesal – ligger.
Bygningerne i den forreste del omkranser en overdækket gård – Rådhushallen (billedet herunder).
I hallen fortæller en frise om byens historie fra Absalon til åbningen af Rådhuset i 1905.
Der er langs væggene opstillet buster af Niels Bohr, H. C. Andersen, Bertel Thorvaldsen og rådhusets arkitekt, Martin Nyrop.
Borgerrepræsentationens mødesal er markeret i forhallen med en særlig fornem udsmykning og en balkon.
Mellem etagerne går de fornemt udsmykkede trapper, der kaldes henholdsvis borgertrappen (herunder) og magistratstrappen.
Borgertrappen (herunder) har udsmykninger af Jens Møller Jensen (1869-1948) og Emanuel Vigeland (1875-1948).
I fløjen ud mod Rådhuspladsen ligger bl.a. festsalen, der bruges til højtideligheder og modtagelse af gæster. Salen er udsmykket med rigsvåbenet, og våbenskjolde fra de danske købstæder.
Bryllupssalen (herunder) var oprindeligt tænkt som museum og her startede det nuværende Københavns Bymuseum.
Udsmykningerne er udført af Joakim Skovgaard (1856-1933), som der er opstillet en buste af i salen. Busten er udført af Svend Jespersen (1895-1885).
Efter Skovgaards død, blev arbejdet med udsmykningerne fuldført af Kaare Klint. Motiverne illustrerer de prøvelser, man kan opleve, når man ikke er gift.
På rådhuset blev der også indrettet lokaler til et bibliotek og til rådhusets arkiv. Arkivet ligger næsten symbolsk under Borgerrepræsentationens mødesal, så sagerne kan sive ned i arkivet, når de er behandlet færdigt.
I den bageste del af Rådhuset ligger Rådhushaven. Den var en del af det oprindelige rådhusbyggeri og tegnet af Martin Nyrop.
Gennem tiden forsvandt en del af det oprindelige haveanlæg, men i 2007 blev det genskabt efter den oprindelige plan.
I haven står en et springvand, hvis kumme er tegnet af arkitekten Thorvald Bindesbøll (1846-1908). Bjørnefiguren er udført af Joakim Skovgaard (1856-1933).
Tidligere var der også et haveanlæg langs H. C. Andersens Boulevard, men det blev nedlagt, da boulevarden blev udvidet i 1956.
De bageste fløje rummer kontorer for kommunens forvaltninger og fra bagsiden er en alternativ indgang fra den lille gade med det sigende navn Bag Rådhuset. I den bageste del af Rådhuset er adgangen til kontorerne fra en “vandrehal”, der strækker sig over flere etager og får lys gennem loftet.
Facaden mod Rådhuspladsen er den mest overdådigt udsmykkede del af Rådhuset.
Midt på facaden står en forgyldt statue af biskop Absalon, der før i tiden blev betragtet som Københavns grundlægger. Figuren og de to skjoldbærere ved siden af, er udført af billedhuggeren Christian Vilhelm Bissen (1836-1913).
På facaden er også en lille balkon, som kan bruges som talerstol, når der er folkemængder på pladsen foran.
Den kamtakkede brystning øverst minder om skydeskår på en middelalderborg. Langs tagkanten flankeres byens våben af seks broncestatuer af vægtere, som er udført af Carl Aarsleff (1852-1918). Mellem dem sidder byens våben i forgyldt kobber.
Martin Nyrop ville gerne give rådhuset et nordisk præg. Derfor er det ikke løver, der passer på rådhuset, men isbjørne og hvalrosser.
Figurerne er lavet af billedhuggeren Anders Bundgaard (1864-1937).
Det er også Bundgaard, der har udført de to statuer på Rådhusets bagside, der forestiller en politibetjent og en brandmand.
På Rådhuset findes det såkaldte “verdensur”, som er udført af urmageren Jens Olsen (1872-1945). Uret kan foruden tiden vise mange forskellige, astronomiske forhold. Det blev opsat i 1955, da Rådhuset havde 50 års jubilæum.