Gaden er opkaldt efter Peter Faber (1810-1877), der var ingeniør ved Polyteknisk Læreanstalt og leder af telegrafvæsenet.
Peter Faber var dog først og fremmest kendt for sine digte og var forfatteren til f.eks “Dengang jeg drog afsted” og julesangen “Højt fra træets grønne top”.
Peter Fabers Gade blev anlagt i slutningen af 1880’erne og hed i begyndelsen Lille Guldbergsgade, fordi den var en blind sidevej til Guldbergsgade. Først et årti senere blev den ført igennem til Nørrebrogade.