Grundene ved vejen er udstykket fra Vodroffsgård af oberstløjtnant Peter Godtfred Ramm (1834-1917).
Han var optaget af det skandinaviske og gav derfor vejene i udstykningen navne efter de Skandinaviske lande: Danasvej, Sveasvej (efter Sverige) og Norsvej (efter Norge).
Endvidere blev to veje opkaldt efter to af Kalmarunionens dronninger: Margrethevej og Fillipavej. Margrethesvej blev i 1918 omdøbt til Suomivej (efter Finland).
Danavej var oprindeligt kun navnet på strækningen fra Vodroffsvej til Sankt Jørgens Sø. Mod vest hed vejen Bernstorffsvej. Denne del af vejen blev anlagt i slutningen af 1860’erne.
Imellem de to vejstykker lå Vodroffs Plads, der i 1934 skiftede navn til Danas Plads.
![Carl Lunds Fabrikker 1883. Fra bogen Fra "Fra madam blå til moderne metalemballager". Carl Lunds Fabrikker 1883. Fra bogen Fra "Fra madam blå til moderne metalemballager".](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/Fra-Fra-madam-blå-til-moderne-metalemballager-RED.jpg)
På hjørnet af Svend Trøsts Vej lå fra 1872 Carl Lunds fabrikker (billedet herover). Her blev der fremstillet metalvarer, f.eks. de berømte “Madam Blå”-kaffekander.
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/DSC_0070-RED.jpg)
I 1915 flyttede fabrikken til Uplandsgade på Amager, hvor der var bedre plads til udvidelser, men en stor del af fabrikken er bevaret.
I dag rummer en del af de gamle fabriksbygninger en afdeling af Frederiksberg Bibliotek (herunder).
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/DSC_0072-RED.jpg)
Den vestlige del af Danasvej har en blandet bebyggelse, og flere huse er fra tiden hvor vejen blev anlagt.
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/DSC_0073-RED.jpg)