Nyborggade

Nyborggade har ligesom mange gader på Østerbro navn efter en dansk provinsby.

Nyborggade hed fra omkring 1900 og indtil 1904 Frederikshavnsgade.

Mellem Nyborggade og Sionsgade blev der i 1878 opført Ny Lægeforeningens Boliger til arbejderne på Østre Gasværk. De var i stil med Lægeforeningens boliger i Brumleby på Østerbro. Boligerne blev revet ned i 1950’erne.

På arealet blev det i stedet opført et ret omfattende byggeri, der fik navnet Vibenshave.

Ved Nyborggade lå tidligere Østre Gasværk.