I Bredgade ligger en fornem bygning, der i dag kendes som Odd Fellow-palæet.
Den blev opført i begyndelsen af 1750’erne med Johann Gottfried Rosenberg (1709-1776) som arkitekt.
Her var oprindeligt udlagt grunde til tre ejendomme, men finansminister Christian August Berckentin købte dem alle tre og fik opført et pragtpalæ, der i sin udformning minder om Amalienborgs.
Det fornemme præg blev dels understreget af, at bygningen blev trukket tilbage fra gadelinjen, dels ved huset ligger i sigtelinjen, når man kommer fra Dronningens Tværgade.
Ud mod Bredgade blev opført en overdådig gitterport.
Palæet kaldes ofte Schimmelmanns Palæ, fordi det i næsten 125 var ejet af familien Schimmelmann.
Heinrich Carl Schimmelmann (1724-1782) var såvel godsejer i Danmark og ejer af plantager i Dansk Vestindien. Han var desuden tæt på kongen og statsledelsen.
I palæet boede han om vinteren, og dyrkede det sociale liv sammen med spidsen af det københavnske borgerskab og datidens kunstnere, som mødtes hos ham i hjemmet i Bredgade.
En senere generation var landets finansminister Ernst Schimmelmann, som foruden palæet i Bredgade også ejede ejendommen Sølyst i Klampenborg. Her rejste Schimmelmann en mindestøtte for hans første hustru Emilie ved den såkaldte Emiliekilde.
Fra 1831 lejede dronningens hofchef, greve Blücher-Altona, palæet.
Efter branden på Christiansborg Slot i 1884 blev den kongelige malerisamling en periode opbevaret her, indtil den fandt sin endelige plads i Statens Museum for Kunst.
I 1884 overgik palæet til et selskab, der efter en ombygning drev det som koncertsal under navnet Koncertpalæet.
Oprindeligt lå der to staldbygninger på hver side af forgården til Schimmelmanns Palæ, men de blev i 1880’erne ombygget til butikker i en slags rokokostil.
Fra 1900 blev bygningen drevet af Odd Fellow-ordenen, som indrettede logens lokaler i palæet.
I 1992 brændte Odd Fellow-palæet, men blev genopført.
