Blindeinstituttet

Blindeinstituttet er sammen med Døvstummeinstituttet de ældste bygninger på Kastelsvej.

I 1811 oprettede “Kjæde-ordenen” en skole for blinde i København, og fra 1857 blev blindeundervisningen til dels en statslig opgave.

Man bad arkitekten Ferdinand Meldahl (1827-1908) tegne et institut udenfor voldterrænet.

Hans bygning blev i en venetiansk renæsissancestil og skilte sig sikkert ud fra den spredte bebyggelse i området.


Det imponerende indgangsparti havde på hver side skulpturer i zink, der symboliserer de sanser, som blinde har i behold, nemlig følesansen og hørelsen. Derfor viser de hhv. en pige, der læser blindeskrift, og en dreng der spiller harpe. Figurerne er udført af Peter Støhrmann Daniel (1801-1879).

blindeinstituttet-kastelsvej-tegning-af-ny-floej-1880-res

I 1880 fik Blindeinstituttet yderligere en fløj, der også var tegnet af Meldahl (billedet øverst og tegningen herover).

Instituttet var en kostskole for blinde børn og var indrettet med klasseværelser, arbejdsrum, sovesale og en andagtssal. Fra starten var her plads til 25 børn, og kapaciteten blev senere øget til 100.

Bygningens indretning tog hensyn til de blinde børn. F.eks. havde korridorene afrundede hjørner, så de ikke kom til skade, hvis de gik ind i dem. Hele komplekset er symmetrisk og logisk bygget op, så det er let at finde rundt i.

Blindeinstituttets bygninger er inspireret af italiensk rennaissancebyggeri. Ikke mindt de mange dekorationer på facaderne, som dannes af mursten i forskellige farver, er grunden til at Blindeinstituttet er blevet fredet.

I 1968 flyttede Blindeinstituttet til Hellerup. Bygningerne, der blev fredet i 1977, bruges nu af Københavns Kommune til institutioner for børn.