Søarsenalet

Omkring 1600 opførtes en flådehavn på Slotsholmen syd for Københavns Slot. Flåden havde i forvejen en base på Bremerholm, men havde brug for faciliteter til udrustning af flådeskibene.

Den kolossale bygning for Kongens Bryghus forhindrede fjenden i at se, om der lå skibe inde i havnen.

Det var kong Christian den 4., der tog initiativet til anlægget, som kaldtes for SøarsenaletHele komplekset er formentlig opført af bygmester Hans Steenwinkel den ældre. På stikket herover, der er udført af Van Wijck i 1611, ses anlægget, der på det tidspunkt er nyanlagt. Slottet ligger til højre.

Under opførelsen kunne kongen godt lide at besøge havnen og se på arbejdet. Han fik bygget en gang fra slottet og til havnen, men han kom aldrig helt uventet, for han havde altid sin hund med, som løb i forvejen, så arbejderne vidste at kongen var på vej. Og senere viste kongen med stolthed havnen frem for sine gæster.

Søarsenalet bestod af et bassin til skibene og to lange bygninger, hvorfra de blev forsynet med hhv. proviant og våben (se nedenfor), samt Galejhuset ud mod vandet. Her kunne det lette fartøjer (galejer) opbevares og ligefrem “hænges til tørre” i loftet i ringe, der stadig er bevaret i kælderhvælvingerne til Det Kongelige Bibliotek der er ligger på stedet i dag.

I muren mellem Bibliotekshaven og Rigsarkivets gård sidder et par af de fortøjningsringe, som sikkert har været anvendt til skibe, der lå i udrustningshavnen.

Flådehavnen var forbundet med havnen udenfor gennem en ca. 120 meter lang kanal. Hver aften blev kanalen lukket med en kraftig bom, der var så tung, at der skulle 100 mand til at flytte den, men den var dog forsynet med et spil, så kun én mand kunne lukke bommen. Ud mod havnen dækkede en bygning indsejlingen til havnen.

Udenfor indsejlingen stod en ret høj statue af Leda med svanen ude i Kalveboderne som et vartegn for havnen.

 

Efterhånden mistede havnen sin betydning, og blev kastet til i 1860’erne. I stedet blev Bibliotekshaven anlagt på stedet.

 

Tøjhuset

Fra Tøjhuset fik skibene fik kanoner og ammunition ombord. Navnet kommer af det tyske ord “zeug” (stykke), der betyder artilleri.

Bygmesteren var Bernt Pejtersen og opførelsen startede i 1599. Bygningen var 163 meter lang men kun 24 meter bred, og har kun to rum på hver sin etage i hele husets længde. “Kanonhallen” i stueplan er Europas længste rum.

I 1600-tallet var der også opbevaring af våben i kunstkammerbygningen (i dag Rigsarkivet), der ligger ud mod Rigsdagsgården.

Bag ved Tøjhuset lå et svovlhus, hvor man oparbejdede gødning fra slottets hestestald, og udvandt salpeter af det. Der blev også fremstillet krudt, men da det var for farligt så tæt på slottet, flyttede man produktion udenfor byen, til bl.a. Mølleåen nord for København.

Tøjhuset var både magasin for skibsartilleri m.m., men fremstillede også selv krigsmateriel. Uforsigtighed med en granat, første i 1647 til at huset brændte ned. Det blev først genopført efter svenskekrigene i 1660 Det gik efterhånden over til at rumme våben til hæren, ikke mindst da man opførte tilsvarende faciliteter på Holmen.

I 1800-tallet blev der indrettet en egentlig geværfabrik, som fik lokaler i det område, hvor havnebassinet havde ligget. På grund af risikoen for brand – ikke mindst i lyset af nærheden til Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek, valgte man at flytte geværfabrikationen til nye bygninger ved Amager Boulevard.

I dag er Tøjhuset indrettet til museum for krigsmateriel m.m. og drives af Statens Forsvarshistoriske Museer.

 

Proviantgården

På den anden side af bassinet lå Proviantgården, som var flådens lager for proviant m.m. Opførelsen startede i 1602 og bygmesteren var Bernt Pejtersen.

Bygningen var lige så lang som Tøjhuset, men endnu smallere – blot 17 meter bred.

Foruden Flådens forrådskamre, lå her et bageri og en hestetrukket grynmølle. Da Flåden efterhånden flyttede til Holmen, ophørte funktionen som provianthus.

Det har siden været brugt af Rigsarkivet, Generalstaben og Geodætisk Institut, og i dag rummer bygningen kontorer for folketingsmedlemmer.

Over indgangen til Proviantgården kan man stadig se bygningens navn hugget i sten: “Søetatens Proviant Magazin”.

Udover Tøjhuset og Proviantgården er der i dag ikke noget tilbage af Søarsenalet, hvis man ser bort fra den lille vagtbygning, der ligger bag Rigsarkivet (billedet herunder). Den afløste i 1769 to ældre, tilsvarende bygninger.

I vagtbygningen var fra 1912 Teatermuseet, som senere kom til at ligge i Hofteatret.