Bremerholm

Det kongelige takkelhus - 1749 - original SMK RES
Under kong Hans blev København flådens hovedby. Flåden blev officielt dannet i 1510, og i anden halvdel af 1500-tallet fik flåden større og større betydning for Danmark.

Fra gammel tid havde flåden opankringsplads og vinterleje i Grønnegårds Havn ved Amagers nordkyst og i den lille bugt ”Krabbelykke” nord for byen.

Men der var behov for et permanent sted, hvor flådens skibe kunne bygges og repareres. Derfor blev der på en ø mellem Sjælland og Slotsholmen anlagt en skibsværft, og her lå foruden selve flåden, den kongelige ankersmedje (som eksistere endnu som Holmens Kirke), reberbanen og magasinbygninger.  På billedet herover ses det kongelige Takkelhus og den centrale port- og magasinbygning på et maleri fra 1749.

Kongen fik skibsbyggere hertil fra den tyske by Bremen, og derfor fik værftet sit navn. Også selve øen fik navnet Bremerholm, men allerede i 1500-tallet blev den p.gr.a. opfyldninger i området ved Laksegade, landfast med Sjælland.

Kanoner m.m. blev dog opbevaret i >Tøjhuset på Slotsholmen.

På værftet arbejdede bl.a. straffefanger, som var låst fast i jernlænker, for at de ikke skulle flygte. Deraf kommer udtrykket at “komme i Bremerholms jern”, når man bliver idømt en straf. Ordningen med at beskæftige fanger ophørte i 1741.

Langsomt flyttedes værftet til Nyholm, der ligger nord for Christianshavn. Det gamle værftsområde blev derfor kaldt Gammelholm. Her skød der, efter 1860, da var værftet på Bremerholm endelig var rømmet, et beboelseskvarter op.

omfanget-af-branden-1795-efter-trap-3-res

På flådeværftet på Bremeholm opstod i 1795 en brand i et kul- og brændelager. Branden bredte sig med vinden til en stor del af København, og hele det område, der er markeret med sort farve på kortet, brændte ned.