Gyldenløvesgade

Gaden er anlagt i 1870’erne som en ny forbindelsesvej til fra det centrale København til Frederiksberg og Nørrebro. Kortet herover er fra 1876.

I begyndelsen kaldtes den nye gade for Ladegårdsvejen, fordi den førte ud til Københavns Ladegård, der lå ved Åboulevard. Det nuværende gadenavn stammer fra Ulrik Christian Gyldenløve (1630-1658), der var uægte søn af kong Christian den 4. Gyldenløve var fremtrædende officer under krigen mod Sverige i 1657-1658, og døde under svenskernes belejring af København.

I kvarteret findes andre gader, der er opkaldt efter ledende officerer i svenskekrigen, f.eks. Turesensgade og Kjeld Langes Gade.

Gyldenløvesgade passerer søerne på en dæmning, hvor også jernbanen fra Københavns Hovedbanegård mod vest og nordvest gik mellem 1864 og 1911.

På hjørnet af Nansensgade ligger Frederik VII’s Stiftelse for fattige Fruentimmer af Arbejdsklassen, der blev opført i midten af 1870’erne efter tegning af Theodor Zeltner (1822-1904).

Helt frem til 1979 boede der kvinder i huset, men planen var dengang af sælge bygningen til nedrivning. Imidlertid blev den besat af en større gruppe kvinder, der etablerede Grevinde Danner-stiftelsen, som var opkaldt efter kong Frederik den 7.’s hustru. Huset fungerede herefter bl.a. som bolig for voldsramte kvinder.

I anlægget ud mod Sankt Jørgens Sø står Lydia Cottones skulptur “Indagine nr. 70 – fortid, nutid, fremtid” (billedet herover). Den er udført i lava fra vulkanen Vesuv.

Tæt ved krydset med Rosenørns Allé står statuen “En drukken faun”, der er udført af billedhuggeren Andreas Kolberg (1817-1869).

Hvor Gyldenløvesgade passerer Peblingesøen, ligger Søpavillonen, der blev opført i 1985 for medlemmerne af Københavns Skøjteløberforening.