Amager Boulevard

Amager Boulevard - postkort sendt 1911 RES
Før vejen blev anlagt i årene 1904 til 1907, gik trafikken over Langebro til Amager via Langebrogade eller via Enveloppevej syd om Christianshavns Vold..

Efter udvidelsen af H. C. Andersens Boulevard i 1890’erne, opstod ønsket om at forlænge denne gennemkørselsgade til Amager. En ny Langebro bandt de to ny gader sammen.

Fra starten blev der plantet træer langs vejen, så den var en ”rigtig” boulevard. På strækningen mellem Amager Fælledvej og Amagerbrogade, stod træerne langs en bred midterrabat. Kortet herunder er fra 1906.

Amager Avis skrev i 1906: ”Amager-Boulevarden nærmer sig nu sin fuldførelse fra Langebro til Amagerbrogade, hvor den i en bredde paa ca. 40 alen udmunder omtrent midt for Frelserens Kirkegaard over Københavns Trælasthandels plads. Da samtidig Amager Fælledvej bliver omlagt i moderne form, helt ud forbi den nye arbejdsanstalt [dvs. Sundholm], vil der her blive plads for et stort, nyt kvarter tæt ved København [dvs. Amagerbro] og dog i frie, landlige omgivelser med udsigt over voldterrænet, Kalveboderne og havnen. Her vil snart rejse sig store, flotte ejendomme.”

Ved Amager Boulevard lå tidligere Schleyers Mølle. Den blev – måske på grund af sin farve – kaldt for Røde Mølle, og lå på grunden, der omkranses af Amager Boulevard, Amagerbrogade, Hollænderdybet og Under Elmene.

Møllen var blevet opført som stubmølle i 1685, men blev i 1783 omdannet til en hollandsk mølle i stedet. I 1853-54 overtog fabrikant Lauritz Peter Holmblad møllen, og brugte den bl.a. til knusning af ben til sin limproduktion.

Omkring 1890 ophørte mølleridriften og møllens overdel blev revet ned. Underdelen fik et lille spir og blev indrettet til ”Mølle-Cafeen”. Da Amager Boulevard blev anlagt i 1907 måtte beboelsesbygningen rives ned, men cafeen fortsatte til 1916.

I Mølle-Cafeen fandt optakten til det såkaldte ”Gulvskrubbe-mord” sted i 1914. Man fandt en mand liggende død på Amager Fælledvej, I nærheden af liget lå en gulvskrubbe. Politiet fandt hurtigt ud af, at de to gerningsmænd havde mødt manden på caféen og planlagt et røveri. Meningen var at bedøve offeret ved at slå ham med gulvskrubben, men da han døde af slaget, opgav de to deres plan, og regnede med, at dødsårsagen ville bliver forklaret som en ulykke

I begyndelsen af 1930’erne opførtes på hjørnet af Ved Stadsgraven en kollegiebygning for Kvinderegensen. Det var Københavns første kollegium der optog kvindelige beboere. Bygningen blev tegnet af arkitekten Helge Bojsen-Møller (1874-1946). Billedet herover (original i Det Kgl. Bibliotek) er fra 1932. Kollegiet var grundlagt af lægen Eli Møller. I 2018 blev broen over Stadsgraven navngivet Eli Møllers Bro.


I 1923 opførtes ved Amager Boulevard en lidt usædvanlig industribygning. Det var Den Kongelige Mønt som flyttede sin produktion af skillemønt hertil fra Holbergsgade. Bygningen (billedet herover) er tegnet af arkitekten Martin Borch (1852-1937). I dag produceres der ikke længere mønter på Amager Boulevard, og bygningskomplekset er omdannet til beboelse.

Møntbygningen har et slotsagtigt præg over sig – sikkert for at illustrere sikkerhed og soliditet. Over indgangsporten sidder det danske rigsvåben og (noget nedtonet) Christian den 10.’s monogram.

På sydsiden af Amager Boulevard optager Statens Seruminstitut et betragteligt areal. En del af det tilhørte tidligere Artillerivejens Kaserne.

Nærmest Langebro lå fra slutningen af 1800-tallet Statens våbenfabrik Ny Tøjhus. Den er i dag nedrevet og grunden bebygget med en række store erhvervsejendomme.

Boulevardens mest markante bygning er Hotel Radisson på hele 24 etager. Hotellet blev opført i 1973 om Hotel Scandinavia, der blev drevet af flyselskabet SAS.