Gammel Kongevej

Som navnet siger, er Gammel Kongevej en gammel, kongelig vej.

I 1600-tallet anlagde kongen en privat vej fra København til Roskilde. Den var forbeholdt den kongelige familie, mens alle andre måtte bruge den snoede landevej. Kongevejen var spærret med aflåste bomme.

Omkring år 1700 blev kongevejen forlagt mod syd, fordi der var brug for en mere direkte vejforbindelse til Frederiksberg Slot.

I 1700-tallet var Gammel Kongevej ikke længere en udfaldsvej, for trafikken vestpå gik ad Vesterbrogade. Området langs Gammel Kongevej var endnu marker, der blev drevet af Københavns Ladegård.

Efterhånden kom der dog enkelte landsteder og lystejendomme herude. F.eks. byggede handelsmanden Henning Bargum ejendommen Forhåbningsholm, hvis hovedbygning endnu ligger ved Forhåbningsholms Allé.

Ved Vodroffsvej lå gården Vodroffslund og i den østlige ende af Gammel Kongevej landstedet Svanholm. Her blev nogle af de første industrivirksomheder på Frederiksberg etableret i 1800-tallet. Først som et hørspinderi og senere som jernstøberi og bryggeri. Billedet herunder viser anlægget i sine velmagtsdage i 1869.

Ophævelsen af de militære beskyttelseszoner, demarkationslinjerne, i 1852 åbnede for bebyggelse udenfor de gamle volde. Hurtigt efter begyndte de første villaer at skyde op langs Gammel Kongevej og de sideveje, der anlagde i de følgende årtier.

Allerede nogle år før, blev de første villaer bygget. Tårnborg på hjørnet af H. C. Ørsteds Vej stod færdig i 1847 og gav senere navn til den lille sidevej Tårnborgvej.

Bag den etageejendommen Gammel Kongevej 86 (billedet herunder), ligger stadig stuehuset til den lille gård Godthaab, der blev bygget omkring 1850. Etagehuset er opført 1891 og tegnet af arkitekt Ole Boye (1856-1907)

En større, samlet udstykning i området nord for Gammel Kongevej og vest for H. C. Ørsteds Vej tog Frederik Christopher Bülow (1811-1890) initiativ til. Han var inspektør ved Ladegården, og udnyttede situationen, da dens jord blev solgt.

Befolkningsvæksten i de nye kvarterer på Frederiksberg skabte behov for transport ind til København. Det sørgede den hestetrukne sporvogns-omnibus for, som Adolph Keifler oprettede i 1872. Vognen kørte på skinner på Gammel Kongevej, men kunne frigøres fra sporene inde i København, hvor endestationen var på Kongens Nytorv. Ruten havde særlige afgange, der passede med forestillingerne i Det Kongelige Teater.