Spring til indhold

Nikolaj Eigtved

Nikolaj Eigtved var én af 1700-tallets store, danske bygmestre, der især i København satte præg på det fornemmeste byggeri i byen.

Han blev født i 1701 i en bondefamilie, der stammede fra gården Egtved på Vestsjælland, hvis navn han tog som efternavn. Han blev døbt Niels, men ændrede også sit fornavn.

En egentlig uddannelse som arkitekt fik han ikke. Han kom i lære som gartner ved Frederiksberg Have.

Fra 1723 og frem til 1735 var han på flere udlandsrejser, og så bl.a. Dresden, München, Wien og Rom.

Slotskomplekset Zwinger i Dresden, der blev et forbillede for Eigtved.

Hans plan med de første rejser var at studere havekunst, men fik gennem sin ansættelse ved det tyske ingeniørkorps i Dresden kontakt med arkitekter, der formentlig har lært ham grundlæggende færdigheder i bygningskunsten.

Gennem kong Christian den 6.’s officer, Poul Løvenørn, fik Eigtved opmålingsopgaver i bl.a. Dresden og Wien.

Han studerede desuden indretning af fornemme bygninger, hvad han selv skulle komme til at stå for i Danmark.

Sammen med kollegaen Laurids de Thurah stod Eigtved for indretning af det nyopførte Christiansborg Slot. Her fik han mulighed for at arbejde med den ganske nye rokoko-stil, som han havde set ude i Europa.

På Christiansborg fik Eigtved sammen med Thurah i 1741 til opgave at udforme slottets pompøse indgangsportal og den smukke Marmorbro.

Eigtved tegnede også en del af slottets interiører og projekterede slotskirken, der i det første Christiansborg var en integreret del af slottet.

Efter opgaverne på Christiansborg blev Eigtved betroet andre opgaver på Københavns pragtbyggerier. Han stod for en ombygning af Prinsens Palæ i midten af 1740’erne.

I 1740’erne stod han for en større ombygning af Bregentved og på Hirschholm Slot udførte han tegningerne til et havehus.

Ude i landet blev Eigtveds viden om rokokotidens byggerier fra Tyskland og Frankrig omsat til landstederne Frederiksdal (1744) og Sophienberg (1743), som nærmest var et sommerlyststed – eller “Belvedere”.

Et noget atypisk byggeri var et pakhus på Asiatisk Plads i Strandgade på Christianshavn, som Eigtved tegnede i 1748.

Her er bygmesterens navn blevet slået så meget fast, at bygningen i dag ofte kaldes Eigtveds Pakhus.

Heller ikke bygningen for Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv (1748) faldt inden for Eigtveds normale repertoire.

“Komediehuset” på Kongens Nytorv, forløberen for det nuværende Kongelige Teater. Tegning i Danmarks Kunstbibliotek.

I 1700-tallet eksisterede begrebet byplanlægger næppe herhjemme, med ikke desto mindre fik Nikolaj Eigtved til opgave at udforme planen for en helt ny bydel i København.

Han havde tidligere forsøgt sig med et et forslag til en byplan for Hørsholm, men den blev aldrig udført.

I midten af 1700-tallet ville man markere, at Frederik den 5.’s slægt havde siddet på tronen i 300 år. Men den nye bydel var nok så meget en manifestation af den enevældige kongemagt. Kvarteret fik efter kongen navnet Frederiksstaden.

Mindetavle i Frederiksgade for Eigtveds arbejde i Frederiksstaden.

Eigtved udformede retningslinjer for byggeriet i Frederiksstaden, og tegnede selv facaderne til en række ejendomme i Amaliegade og på Sankt Annæ Plads. Han lavede typetegninger til ejendommene, så andre kunne opføre dem efter hans mønster.

Amaliegade 15-17 – ét af Nikolaj Eigtveds byggerier i Frederiksstaden.

Endvidere skulle han som medlem af Københavns bygningskommission godkende alle tegninger til byggerier i bydelen.

Eigtveds mesterværk var planen for opførelsen af et helt slotskompleks i Frederiksstaden. Det lå i midtpunktet mellem de to gennemgående gader og bestod af fire næsten identiske palæer, der under ét udgjorde det ottekantede anlæg Amalienborg Slot.

Selv opførte han Molktes palæ (i dag betegnet som Christian den 7.’s palæ) og udformede bl.a. dets overdådigt udsmykkede riddersal.

Én af hans største privatboliger var Det Lindencroneske Palæ på hjørnet af Sankt Annæ Plads og Bredgade, der stod færdigt i 1751. Eigtved leverede tegningerne, mens J. C. Conradi fuldførte byggeriet.

Foruden de private byggerier i Frederiksstaden, projekterede Eigtved det store Frederiks Hospital, der skulle indgå i bydelen.

Frederiks tyske kirke. Stik af Jonas Haas (Det Kgl. Bibliotek).

Som ét af sine sidste byggerier, lavede Eigtved kort før sin død tegninger til Christians Kirke på Christianshavn. Kirken fik i 1769 tilføjet et spir, der blev udført af Eigtveds elev, Georg David Anthon.

Også den monumentale Frederiks Kirke, som Eigtved havde placeret ind i byplanen for Frederiksstaden, gav han flere forslag til udformningen af. Han var her stærkt inspireret af Frauenkirche i Dresden, men han døde inden kirken kunne bygges færdig. Den kom derfor til at stå udfærdig og næsten som en ruin, indtil Ferdinand Meldahl færdiggjorde den i 1894 i en noget anden udforming en Eigtveds forslag.

Ét af Eigtveds forslag til Frederiks Kirke.

På sine ældre dage nåede Eigtved at blive direktør for det nyoprettede Kunstakademi. Han beskrev den særlige uddannelse for arkitekter, som blev henlagt til akademiet.

I sine sidste leveår medvirkede Eigtved ved et par byggeopgaver på Island. Han døde i 1754 og blev bisat i Sankt Petri Kirke i København.

På Christianshavn har Eigtved fået Nikolaj Eigtveds Gade, der ligger ved Christians Kirke, opkaldt efter sig.