Christians Brygge

Da havnebassinet ved SøarsenaletSlotsholmen blev fyldt op i 1860’erne, opstod muligheden for at lægge en gade langs med kajen ud mod havnen.

Gaden blev navngivet Christiansgade efter kong Christian den 4., som anlagde flådens udrustningshavn.

 

På billedet herover ses Tøjhuset til venstre og midtfor Galejhuset, der lå hvor Det Kongelige Bibliotek er i dag.

For enden af vejen ligger en række ældre pakhuse ud mod havnen ved Adolphs Plads – opkaldt efter grosserer Fr. Th. Adolph, der var grundejer på stedet. De blev revet ned i 1960’erne og erstattet af nybygninger til brug for forskellige ministerer. Samtidig førtes vejen videre til Havnegade over Christian den 4.’s Bro. 

Gaden blev omlagt i 1963 og fik navnet Christians Brygge. En del af gaden ligger på Frederiksholm.

Postkort ca 1909.jpg RES

Der blev i 1880’erne ført et jernbanespor fra Københavns Hovedbanegård langs kajen helt frem til Nyhavn. Billedet herover er fra omkring 1903.

Hvor Christiansgade kom til at gå, lå en række ældre ejendomme, bl..a den Grønbechske Gård, der stammede fra omkring 1700. Den repræsenterede den bebyggelse, som fandtes i 1600- og 1700-tallet i København.

 

Hovedparten af gaden ligger på Slotsholmen, hvor den tidligere hed Chistiansgade – opkaldt efter kong Christian den 4. – men strækningen mellem Langebro og Frederiksholms Kanal har også navnet Christians Brygge.

Tidligere gik Bryghusgade her, i området hvor bl.a. Kongens Bryghus kom til at ligge, efter det var flyttet fra Slotsholmen. Der lå også en grynmølle og Frederiksholms Arrest – som i daglig tale kaldtes Blåtårn.

 

De to mest markante bygninger i denne del af gaden er Ny Christiansborg og Blox, som er bygget hen over Christians Brygge.

Ud til havnen det såkaldte drunknehus, som blev brugt til at opbevare lig, der ber blev fundet i havnen. Tegning af Ludvig Frederik Both, 1884 (Det Kgl. Bibliotek).