Da havnebassinet ved Søarsenalet på Slotsholmen blev fyldt op i 1860’erne, opstod muligheden for at lægge en gade langs med kajen ud mod havnen.
Gaden blev navngivet Christiansgade efter kong Christian den 4., som anlagde flådens udrustningshavn.
På billedet herover ses Christiansgade med Tøjhuset til venstre og midtfor Galejhuset, der lå hvor Det Kongelige Bibliotek er i dag.
For enden af vejen ligger en række ældre pakhuse ud mod havnen ved Adolphs Plads – opkaldt efter grosserer Fr. Th. Adolph, der var grundejer på stedet. De blev revet ned i 1960’erne og erstattet af nybygninger til brug for forskellige ministerer. Samtidig førtes vejen videre til Havnegade over Christian den 4.’s Bro.
Gaden blev omlagt i 1963 og fik navnet Christians Brygge. En del af gaden ligger på Frederiksholm.
Der blev i 1880’erne ført et jernbanespor fra Københavns Hovedbanegård langs kajen helt frem til Nyhavn. Billedet herover er fra omkring 1903.
Hovedparten af gaden ligger på Slotsholmen, hvor den tidligere hed Chistiansgade – opkaldt efter kong Christian den 4. – men strækningen mellem Langebro og Frederiksholms Kanal har også navnet Christians Brygge.
Tidligere gik Bryghusgade her, i området hvor bl.a. Kongens Bryghus kom til at ligge, efter det var flyttet fra Slotsholmen. Der lå også en grynmølle og Frederiksholms Arrest – som i daglig tale kaldtes Blåtårn.
Hvor Christiansgade kom til at gå, lå en række ældre ejendomme, bl.a den Grønbechske Gård (herover), der stammede fra omkring 1700.
Den repræsenterede bebyggelsen, som den kunne se ud i 1600- og 1700-tallets København
Ud til havnen det såkaldte drunknehus, som blev brugt til at opbevare lig, der blev fundet i havnen.
Ved Langebro ligger udstillingsbygningen Blox, som er bygget hen over Christians Brygge.
Ny Christiansborg
Én af de mest markante bygninger i denne del af gaden er Ny Christiansborg.
I Danmark har man begrebet “Rosenborg-stil”, der bruges om de bygninger, der har en tilstræbt lighed med den hollandske renæssancearkitektur fra 1600-tallet, som f.eks. kom til udtryk i Rosenborg Slot i København.
Der findes ikke en tilsvarende “Christiansborg-stil”, men slottet har alligevel fået en stilefterlignende bygning på Christian Brygge ved siden af Langebro.
Det kæmpemæssige bygningskompleks, der omfatter karréen mellem Christians Brygge, H. C. Andersens Boulevard, Christiansborggade og Vester Voldgade, blev opført i 1906-1908 og fik navnet Ny Christiansborg.
Arkitekten var Knud Arne Petersen, der var tilknyttet Industriforeningen, og som i den egenskab havde stået for dens store udstillinger.
Måske var han én af de arkitekter, der anonymt deltog i konkurrencen om opførelsen af et nyt Christiansborg Slot, efter at det gamle var brændt i 1884.
Det fortælles, at Ny Christiansborg blev opført af materialer, der blev til overs fra Christiansborg Slot – men det er næppe rigtigt.
Byggeriet af det tredje Christiansborg blev indledt i samme år, som Ny Christiansborg. Knud Arne Petersen har formentlig haft intentioner om at forsyne den nyanlagte Vester Boulevard (som H. C. Andersens Boulevard hed fra begyndelsen) med pragtbygninger, der kunne være med til forme det nye, mondæne kvarter mellem Københavns nye rådhus og havnen.
Hele Rysensteen-kvarteret på Frederiksholm fik et mondænt og eksklusivt præg og Vester Boulevard, der forbandt Rådhuspladsen med Langebro, blev én af Københavns pragtgader, som måtte rumme monumentale bygninger. Knud Arne Petersen var med til at foreslå en offentlig museumsbygning på boulevarden som pendent til det private Glyptotek, men den tanke blev ikke realiseret.
Den overdådigt udsmykkede beboelsebygning må have været tiltænkt den københavnske overklasse, som ønskede at bo med havneudsigt på én af det nye Københavns fornemste placeringer.
Én af beboerne i én af lejlighederne på 4. sal, var pølsefabrikanten Johannes Wiedemann, der fra sine vinduer kunne se sin virksomhed i Langebrogade på Christianshavn på den anden side af havneløbet.
Med sine mange tårne, karnapper og altaner fremstår komplekset som luksuriøst, men også rodet og uhomogent. I sit assymetriske udtryk minder det mere om Københavns Rådhus end om Christiansborg Slot.
Stilen er den historicistiske, og man ser flere elementer, som også findes på rådhuset, f.eks. de spidse gavle, som måske symboliserer byens gamle, borgerhuse.
På fronten mod havnen, er hovedelementet tre høje, stærk markerede vinduer, som kan være en parafrase over vinduespartierne i de to fløje mod slotspladsen på Christiansborg Slot.
Ligeså pompøse og prangende facaderne er, ligeså simpel og spartansk er den kringlede, indre gård, som sikrer lys til lejlighedernes bagsider.
Ny Christiansborg har dog også små detaljer, som er i tråd med samtidens stil. F.eks. er nogle af indgangsdørene overraskende moderne, sammenlignet med husets ellers tilbageskuende udtryk.
Ny Christiansborg havde i de første år adresse på Kalvebod Brygge.