Aksel Larsens Plads

Pladsen ligger hvor cykelstiforbindelsen Nørrebroruten krydser Nørrebrogade.

Den er opkaldt efter folketingsmedlem Aksel Larsen (1897-1982), der var med til at stifte Socialistisk Folkeparti i 1959. Pladsen fik sit navn i 2004.

På pladsen står billedkunstneren Bjørn Nørgaards skulptur “Nørrebros hjerte”, der blev opstillet i 2010 på initiativ af foreningen “Vi vil bo her sammen – allesammen”.