Spring til indhold

H. C. Andersens Boulevard

Boulevarden er opkaldt efter forfatteren Hans Christian Andersen (1805-1875).

H. C. Andersen var født i Odense, men boede en stor del af sit liv i København.

I anledning af 150-året for digteren H. C. Andersens fødsel i 1955, fik boulevarden hans navn. 

Tidligere var digteren mindet i en betydeligt mindre gade, nemlig Kjeld Langes Gade på Nørrevold, der tidligere hed H. C. Andersens Gade.

Carl Bloch: Portræt af H. C. Andersen, 1869. Privateje, deponeret på kunstmuseet Nivaagaard.

Boulevarden hed tidligere Vestre Boulevard, og blev anlagt 1891-1892 på det tidligere voldterræn.

Oprindeligt var boulevarden ikke en gennemkørselsgade, men snarere en parkstrækning med begrænset trafik. Trafikken til Christianshavn gik stadig fortrinsvis ad Knippelsbro.

Med anlægget af Amager Boulevard omkring 1905, fik man via Langebro en gennemgående forbindelse til Amager.

Da den nye Langebro åbnede i 1954, blev boulevarden udbygget og fik sit nuværende udseende med med brede vejbaner.

Langs boulevarden blev opført store komplekser, som f.eks. ejendommen Ny Rosenborg mellem Studiestræde og Jarmers Plads (billedet herover), der blev tegnet af arkitekterne Ludvig Clausen og Henrik Hagemann og opført i 1893-1895.

Mellem Stormgade og Dantes Plads ligger Holckenhus (herover) .

Holckenhus blev opført omkring 1893 og var tegnet af arkitekten Philip Smidth (1855-1938). Ejendommen var indrettet med store, herskabelige lejligheder og kunstneratelierer.

Poul S. Christiansen: Zahrtmanns Malerskole, 1899. (Aros).

Gennem tiden har en lang række kunstnere haft bolig og atelier i Holckenhus. Det gælder f.eks. P. S. Krøyer, Kristian Zahrtmann, Bertha Wegmann og parret Agnes og Harald Sloth Møller. Indtil 1907 havde Kristian Zahrtmann en malerskole i huset.

Endnu i dag har 11 billedkunstnere deres virke i bygningens atelierer, der ligger i tageetagen.

Ved Dantes Plads opførte Videnskabernes Selskab i 1899 en forsamlingsbygning (billedet herover), tegnet af arkitekten Vilhelm Petersen (1830-1913). Tidligere havde selskabet haft til huse i Prinsens Palæ ved Frederiksholms Kanal.

Bag Københavns Rådhus ligger Hovedbrandstationen. Bygningen, der ligner en italiensk middelalderborg, blev tegnet af arkitekterne Ludvig Clausen (1851-1904) og Ludvig Fenger (1833-1905).

Clausen var også manden bag brandstationen i Østbanegade og en række andre offentlige bygninger i København. Desuden tegnede han Ny Rosenborg (se ovenfor).

Brandstationen afløste en række mindre brandvagter og den tidligere hovedstation for brandvæsenet i Sankt Nikolaj Kirke. Den skulle være en rummelig bygning, både for at der var plads til mandskab og køretøjer, men også de heste som brandsprøjterne blev trukket af. Tårnet var ikke blot til pynt, men blev brugt til øvelser.

Ny Carlsberg Glyptotek føjede sig til billedet af en storbygade med monumentale bygninger. Det var betalt af brygger Carl Jacobsen, som også lod opføre Kunstindustrimuseets hus ud mod Rådhuspladsen i 1893.

Museumsbygningen blev tegnet af arkitekten Vilhelm Klein (1835-1913) i den såkaldte “Rosenborg-stil”. Herunder ses hans originale tegning.

Museet flyttede i 1926 til det tidligere Frederiks Hospital i Bredgade hvor det ligger endnu i dag. Herefter blev huset brugt til andre formål og i dag anvendes den af Tivoli som selskabslokaler under navnet “Tivolislottet” eller sågar “H. C. Andersen-slottet”.

Ved Studiestræde opførte Studenterforeningen i 1910 en forsamlingsbygning (billedet herunder). Foreningen havde tidligere haft lokaler i Holmens Kanal.

Bygningen blev tegnet af arkitekterne Ulrik Plesner og Aage Langeland-Mathiesen. 

Bag Studenterforeningens bygning lå tidligere Aborreparken, der var anlagt på en del af det gamle voldterræn. Parken forsvandt ved anlægget af Boulevardbanen.

Ved Langebro opførtes i 1950 Danmarks første “skyskraber-hotel”, Hotel Europa (herunder). Den 18 etager høje bygning var tegnet af arkitekten Tage Nielsen.

Én af Københavns mest fotograferede statuer er H. C. Andersens (herunder), der står ved Rådhuspladsen. Den er opstillet 1961 og udført af Henry-Luckow Nielsen (1902-1992).

Overfor Jernbanegade står skulpturen “Landsoldaten med den lille hornblæser” (herunder) udført i 1899 af billedhuggeren H. P. Petersen-Dan (1859-1939). Figurerne er et monument over de slesvigske krige 1848-49 og 1864.