Rantzausgade

Vejen hed indtil 1905 Nordvestvej.

Den er opkaldt efter medlemmer af slægten Rantzau, der både var godsejere og officerer.

Kvarteret omkring Rantzausgade kaldtes i folkemunde “rabarberlandet”, fordi her tidligere lå handelsgartnerier, som dyrkede rabarber på markerne. Nu blev udtrykket i stedet brugt om det nye kvarter, der fik tilnavnet rabarberkvarteret.

Udtrykket blev brugt af forfatteren Christian Christensen, der skrev om sin barndom ved Rantzausgade i bogen “En rabarberdreng vokser op”.

Midt i Rabarberkvarteret blev der i 1873 opført en lille ejendom, der i dag ligger Rantzausgade 5 (billedet herover). Bygherren var en major, som brugte stedet som sommerhus. Beliggenheden var nok valgt, fordi grunden strakte sig ned til Ladegårdsåen, der løb hvor Åboulevard går i dag.

I 1901 blev huset indrettet som menighedshus for Hellig Kors Kirke, og bygget om, så det fik et udseende, der minder om en kirkelig bygning. Senere har huset tjent som børneinstitution.

En anden bygning, der er atypisk for bebyggelsen i gaden, er Prinsesse Thyras Asyl, der ligger Rantzausgade 48 (herover). Asylet tog sig af kvarterets børn og blev oprettet i 1873. Det er opkaldt efter Thyra (1853-1933), der var datter af kong Christian den 9. Fra 1923 blev asylet omdannet til en almindelig børnehave.

I Rantzausgade 22-24 (billedet herover) ligger en del af virksomheden Glud & Marstrands bygninger (se nærmere under Kapelvej.

Rantzausgade 42-44 (billedet herover) blev bygget omkring en blind sidegade i begyndelsen af 1900-tallet. Dermed undgik man baghusbebyggelse i de lukkede gårde, der ellers var meget udbredt på Nørrebro i 1800-tallet.

På hjørnet af Jesper Brochmands Gade lå fra 1903 Nørrebro Afholdshjem (billedet herover). Her var dels en restaurant, dels forsamlingslokaler for bydelens afholdsforeninger.

Ved Rantzausgade ligger Brorsons Kirke.