Vester Søgade

Efter nedlæggelsen af voldene omkring den indre by, blev der anlagt et helt nyt kvarter mellem den gamle fæstningsring og søerne.

På østsiden af søerne etableredes et gadeforløb, bestående af Vester Søgade, Nørre Søgade og Øster Søgade.

Vester Søgade blev dog først anlagt i begyndelsen af 1900-tallet, fordi sporterrænet ved Københavns Banegård forhindrede passage langs med Sankt Jørgens Sø. Gaden fik sit navn i 1917.

Langs den østlige bred af Sankt Jørgens Sø lå indtil omkring 1950’erne en række bassiner, der blev brug til at filtre vand fra søen, som pumpedes ud til forbrugerne fra Københavns Vandværk i Studiestræde.

Hvor Vester Søgade møder Gammel Kongevej, lå vandværkets pumpestation (markeret med “1”) på kortet herover. Den blev taget ud af brug i 1950’erne, og derefter i mange år brugt som lager for vejsalt. Bygningerne blev i en periode også brugt som koncertsal under navnet Saltlageret.

Efter nedrivning i 1980’erne, blev den lille, halvrunde plads i stedet brugt til at opføre Tycho Brahe Planetarium, der åbnede i 1989. Bygningen blev tegnet af arkitekten Knud Munk (1936-2016).

Bagved blev der omkring 1970 opført det 20 etager høje Sheraton Hotel, som blev tegnet af Jørgen Buschardt (1923- 2005). I forbindelse med hotellet blev der bygget et kontorhus langs Vester Søgade og Herholdtsgade.

Nord for Kampmannsgade har Vester Søgade kun ét hus. Det er til gengæld 300 meter langt og dermed ét af Danmarks længste. Vestersøhus er tegnet af arkitekterne Kay Fisker (1893-1965) og C. F. Møller (1898-1988) og bygget i midten af 1930’erne.

Vestersøhus rummer ialt 436 lejligheder, der alle har altan med udsigt over søen. Huset blev fredet i i 1994 som et eksempel på den danske funktionalismes boligbyggeri.