Jarmers Plads

20160311_130258 RES
Pladsen har sit navn efter fyrst Jarimar fra Rügen, der angreb København i 1259 og trængte gennem Vestervold på dette sted. Man har også brugt navnet Jarmers Gab.

På den tid var der stridigheder mellem kongen og Roskildebispen, der havde magten over København. Bispen, Jacob Erlandsen, stod fast på pavens rettigheder og indflydelse på kongemagten, og der passede ikke kong Christoffer den 1. Han satte Erlandsen i fængsel, og ydmygede ham ved at iføre ham en narrehat, hvorfra der hang rævehaler.

Samtidig drev venderne røvertogter langs de danske kyster, og da de var tro mod paven, gik de ind i konflikten. Fyrst Jarimar angreb København og brændte det meste af byen ned. Også slottet brændte. Der blev dog sluttet fred, på betingelse af, at bispen blev sat på fri fod.

Jarmers Tårn, som der endnu er ruiner af på pladsen, blev først opført i 1500-tallet under kong Frederik den 1. (1471-1533)., da byens befæstning blev moderniseret. I 1600-tallet blev det skjult af den nye befæstningsring omkring byen.

På stedet stod i dengang  en kanon, som kaldtes ”den vrede slange”. Her var også et stokhus, altså et fængsel for soldater.

Ved sløjfningen af voldanlægget i 1860’erne, blev tårnet udgravet og man kan i dag se tårnets ruin og resterne af bymuren.

Foran det lille anlæg, hvor ruinen af Jarmers Tårn ligger, blev der i 1889 opstillet en skulptur med titlen "Løve og løvinde i kamp om et vildsvin. Den er udført af den franske billedhugger Augste Caïn. 

Foran det lille anlæg, hvor ruinen af Jarmers Tårn ligger, blev der i 1889 opstillet en skulptur med titlen “Løve og løvinde i kamp om et vildsvin. Den er udført af den franske billedhugger Augste Caïn.