Gammel Strand

Det nuværende Gammel Strand var nok i den tidlige middelalder det område, som kaldtes for Gammelbodestrand, som måske var betegnelsen for hele havneområdet, dvs. også den nuværende Nybrogade.

Navnet Gammel Strand er først opstået i begyndelsen af 1700-tallet, mens området tidligere blot hed “Ved Stranden”. Fra 1861 blev det ligefrem forbudt at bruge andre betegnelser end Gammel Strand for området, for at undgå forvekslinger med Ved Stranden.

Formentlig lå byens første havn og de ældste handelsboder her, tæt ved overfartsstedet ved Højbro. Havnen var så vigtig, at den omkring 1300 blev lukket af om natten ligesom byportene.

”Købmændenes Havn” strakte sig fra Holmens Bro til Vejerboden, der lå omkring hvor Assistenshuset er i dag.

Vejerborden eksisterede fra 1581 og frem til 1857. Den lå i den vestlige ende af Gammel Strand. Det var kongens rentemester (en slags finansminister), Christoffer Valkendorff, der lod den bygge, og her foregik vejning og måling af de varer, som blev omsat i byen. Formålet var, at man kunne beregne told og afgifter korrekt.

Ved siden af vejerboden lå en accissebod, hvor man betalte afgifter af de varer, der blev bragt ind til salg på torvet.

Vejerboden forsvandt, da man opførte Thorvaldsens Museum, fordi man mente den skæmmede udsigten fra museet til husrækken langs stranden.

Ved siden af Vejerboden lå Kompagniet, et stort stenhus der blev sæde for Ostindisk Kompagni, der var grundlagt i 1616. Det var dannet efter nederlandsk forbillede, og blev det største af de oversøiske handelskompagnier i København.

Langs Gammel Strand lå i 1600-tallet en række købmandsgårde med anløbspladser og –broer. Allerede i 1461 blev det pålagt grundejerne ved stranden at opsætte bolværker.

Indtil begyndelsen af 1500-tallet blev der solgt fisk på Amagertorv, og i Tyskemannegaden (den nuværende Vimmelskaftet), men derefter flyttede fiskehandlen til Gammel Strand.

Til at begynde med var handelen forbeholdt borgere i København (eller deres koner), men i 1700-tallet blev der også givet mulighed for at f.eks. koner fra havnene langs Øresund at sælge fisk.

Fiskekonerne råbte efter sigende temmelig højt og nogen gange kom det til slagsmål imellem dem. I  1774 stod der i en avis, at der i en hel time ikke var hørt skældsord, og en hel dag havde der ikke havde været slagsmål på Gammel Strand. Der var opsat en gabestok, hvor fiskekællingerne blev sat i, hvis de ikke kunne styre sig.

Fiskekonerne holdt til tættest på Højbro, mens der i den modsatte ende ved Nybrogade var en torv, hvor der blev solgt klude, tøj, linned, porcelæn, brugte sko osv. De københavnske handlende fik de bedste pladser, mens konerne fra omegnen, f.eks. Skovshoved, Tårbæk eller Dragør måtte sidde lidt længere væk. Skovserkonerne kunne kendes på deres hvide tørklæder.

Fiskehandlen har altid været et kvindeerhverv og stadepladserne blev kun tildelt kvinder.

I slutningen af 1800-tallet, blev det foreslået, at flytte fisketorvet ned i en underjordisk kælder, hvor der kunne indrettes bassiner med friskt havvand til fiskene. Planen blev dog ikke til noget.

Fiskehandlen fortsatte helt frem til 1958, hvor det flyttede til Sydhavnen, på det sted hvor indkøbscenteret Fisketorvet ligger i dag. Enkelte koner fortsatte dog ved Gammel Strand, og den sidste, Doris, stoppede i 2008.

I 1940 blev statuen Fiskerkone opstillet ved Gammel Strand. Den er udført af billedhuggeren Svejstrup Madsen. Mens metrobyggeriet står på er hun fjernet, men statuen bliver sat op igen, når metrostationen er færdig omkring 2018.

Gammel Strand 48 er opført af Philip de Lange omkring 1750 for en københavnsk grosserer. Billedhuggeren Didrik Gercken har udført indgangsportalen. Huset bruges i dag af Kunstforeningen til udstillinger. Foreningen blev stiftet i 1825.