Sankt Annæ Plads


Sankt Annæ Plads har navn efter et kapel, der i middelalderen lå nord for pladsen. Det var viet til Jomfru Marias mor, Sankt Anna.

Kapellet eksisterede kun i får årtier, men i nærheden lå også i 1500-tallet et hospital, opkaldt efter Sankt Anna. Begge var oprettet af en læge, Claus Jensen Denne. Han havde siddet i fængsel og i taknemmelighed over at blive løsladt, oprettede han hospitalet.

Stedet havde øjensynligt en helbredende kraft, for det siges nemlig, at man fandt en del henkastede krykker, hvor kapellet havde ligget, så mange af datidens krøblinge må være blevet helbredt her.

Kapellets navn blev senere overtaget af  den væsentligt større, Sankt Anna Rotunda Kirke, der lå ved den nuværende Rigensgade, men dog aldrig blev bygget færdig.

resen-kort-1674-udsnit

Ved kysten var der en lille anløbsbro, Sankt Anna Bro, der lå omtrent, hvor Kvæsthusmolen er i dag. Store Strandstræde og Lille Strandstræde er resterne af den vej, der fra byen førte herud. Broen ses herover på Resens kort over København fra 1674.

Pladsen blev tidligere kaldt Garnisionspladsen, fordi Garnisions Kirke ligger her.

Indtil 1700-tallet løb der en kanal, Sankt Annæ Grav, hvor pladsen er i dag. Da den blev kastet til, opstod den nuværende, brede plads. På tegningen herunder ses den i midten af 1860’erne, hvor dampskibene var begyndt at lægge til ved Kvæsthusbroen for enden af pladsen.

Sankt Annæ Plads blev den sydligste gade i den mondæne bydel Frederiksstaden, der voksede frem i midten af 1700-tallet.

Ud til pladsen ligger en række mondæne ejendomme, bl.a. det tidligere hovedsæde for rederiet DFDS (den hvide bygning til højre).

dsc_0254-res

I 1852 blev Sankt Annæ Plads beplantet. Det var Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses første indsats på det område. Plantningen trak dog i langdrag, fordi en enke nægtede at opgive et stade på pladsen, hvorfra hun solgte viktualievarer.

På hjørnet af Toldbodgade ligger den tidligere Brockske Handelsskole – forløberen for vores dages handelsuddannelser under navnet Niels Brock (billedet herover). Huset er tegnet af arkitekt Albert Jensen (1847-1913) og opført i 1890.

I 1940’erne var der planer om at udvide pladsen mod vest, ved at bryde en gade igennem fra Bredgade til Store Kongensgade og skabe forbindelse med den nyanlagte gade Landgreven. Dette projekt blev dog ikke realiseret. Men man nåede at opstille en statue af kong Christian den 10. i pladsens vestlige ende. Kongens ansigt skulle vende mod den nye del af pladsen, men da den ikke blev anlagt alligevel, kigger han i dag ind i husrækken i Bredgade.