Sundbyvester

Sundbyvester og Sundbyøster nævnes første gang i 1085.

Under belejringen af København i 1658 blev Sundbyerne stærkt ødelagte. Da man modtog underretningen om, at svenskerne var gået i land på Amager, beordrede kongen at de to landsbyer skulle sættes i brand. Samtlige 27 gårde nedbrændte.

Sundbyvester havde i 1700 13 gårde og 37 huse. 1800 var der ca. 100 huse uden jord, og i 1830 havde byen 1045 indbyggere.

Også 7 gårde og flere huse i Sundbyvester brændte i 1852. Men selv om nogle blev genopført udenfor landsbyen, havde byen endnu i 1920’erne en ubrudt række på 8 gårde.

I 1906 brændte to gårde i den vestlige udkant af byen, som omtaltes som ”to af de sidste gårde”.

Mellem Englandsvej (Kirkevej) og Tingvej opstod allerede i 1700-tallet en kaotisk og planløs bebyggelse med små ejendomme, der især var beboet af arbejdere og håndværkere, bl.a. en hel del skibstømrere fra Holmen og private skibsværfter på Christianshavn.

 

Sundbyvester bliver bydel
Den første egentlige bymæssige udvikling startede, da Veterinærskolens have blev solgt og opdelt i 24 parceller.

Området nord for Brigadevej tilhørte fra ca. 1795 VeterinærskolenChristianshavn. Den østlige del blev brugt til dyrkning af medicinske planter. Ud mod Amagerbrogade anlagdes fleretages ejendomme ud mod Amagerbrogade, på hjørnerne af Sverrigsgade, Brigadevej og Hallandsgade. Disse ejendomme var de første bygninger i Sundbyerne på mere end én etage, og med butikker.

Længere nede ad gaden opførte L.P.Holmblad arbejderboliger i 1860’erne. Der åbnede også en skole i kvarteret.

I 1875 opførtes ejendommen på hjørnet af Amagerbrogade og Norgesgade som én af de første etageejendomme i Sundbyerne.

I de to årtier fra 1870 til 1890 gennemgik Sundbyerne en rivende udvikling. Befolkningstallet steg fra 6.774 til 13.242. Især i området omkring Skotlandsgade, kom den første, egentlige bymæssige bebyggelse.

Chr. Nicolaisen skriver i 1925 om Sundbyerne, at i 1880’erne havde de allerede forstadspræget med de ca. 50 smalle gyder og stræder og snavsede, bundløse veje ud i moradset. Husene var lave med bræddegavle og plankeværker foran vinduerne. Der var enkelte grimme lejekaserner på to etager Det var især søfolk og fiskere der boede her og ød og en hel del af de ansatte på Holmen. Desuden var der gamle enker og pensionister, handelsfolk og arbejdere på de fabrikker, der var i bydelen.

I starten af 1900-tallet blev der dog også bygget flere områder med forholdsvis eksklusive villaer. Der var først og fremmest grosserer Hermann Ebert, der stod for disse byggerier. På sydsiden af Englandsvej udstykkede han et større areal i 1895, som efter nogle år blev til ”Eberts Villaby”