Vejen hed sammen med Nordre Fasanvej indtil 1896 blot Fasanvejen.
Den var anlagt som forbindelsesvej til en gård i Frederiksberg Have, hvor der blev opdrættet fasaner.
Ved Søndre Fasanvej ligger stadig industribygningerne, der tidligere rummede Den Kongelige Porcelænsfabrik (billedet herover).
Fabrikken blev grundlagt i 1775 og lå dengang i Købmagergade i det indre København. I 1883 blev den lagt sammen med fajancefabrikken Aluminia, der var startet på Christianshavn i 1863, og efter nogle år flyttede til Frederiksberg.
Bygningerne er tegnet af arkitekten Valdemar Ingemann (1840-1911) og opført i 1880’erne.
På hjørnet af Smallegade ligger en bolig for Aluminias direktør, tegnet i 1889 af J. E. Gnudtzmann (1837-1922). Direktøren for Den Kongelige Porcelænsfabrik havde tilsvarende sin egen bolig på Steen Blichers Vej.
I 1980’erne fusionerede virksomheden med porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, der havde sin produktion på Vesterbrogade.
Fabrikken lukkede i 2004 og industrikompleksets bygninger bruges nu fortrinsvis af Copenhagen Business School og har givet navn til vejen Porcelænshaven.
Lige syd for porcelænsfabrikken ligger boligkomplekset Løvgården, der blev opført i begyndelsen af 1930’erne efter tegninger af Peter Christian Nielsen (1886-1969)
En stor del af Søndre Fasanvej løber langs Frederiksberg Have og Søndermarken. Overfor Kronprinsensvej ligger et porthus (herover) ved én af indgangene til Frederiksberg Have.
På hjørnet af Roskildevej ligger en beboelsesejendom opført i 1936 af arkitekterne T. A. Seehuusen og P. Lorenzen. Den er i udpræget funkis-stil med karakteristiske karnapper med altaner og runde vinduer i trappeopgangene.
Syd for Roskildevej blev vejen ført igennem til Valby Langgade omkring 1910. Før da var det vanskeligt at lægge en vej gennem det fugtige område i Valby Mose.
Ved Søndre Fasanvej lå fra 1930’erne til 1990 en væddeløbsbane, hvor man kunne spille på brevduer. Se nærmere under Bag Søndermarken.
I den den sydligste del af Søndre Fasanvej blev det i 1897 opført en bankbygning (herover) på hjørnet af Valby Langgade efter tegninger af arkitekten Christian Mandrup-Poulsen (1865-1952).