Jerusalemkirken

På hjørnet af Stokhusgade og Rigensgade ligger Jerusalemkirken, der er opført til metodistsamfundet i midten af 1860’erne.

Kirken er tegnet af arkitekten Ferdinand Vilhelm Jensen (1837-1890).

Metodisternes menighed var startet i 1859 i Store Kongensgade.

Den nye kirke i Rigensgadekvarteret fik en stor krypt, der kunne bruges som forsamlingslokale. Her samledes menigheden, og stod også for bespisning af børn og fattige i kvarteret.

Jerusalemkirken brændte i 1914, men blev genopført og fik et højere tårn. Før branden hed kirken Markuskirken.