Amager Fælled

Amager Fælled er den nordvestligste del af de lavtliggende engområder, der tidligere lå langs Amagers kyster.

Fællederne blev brugt til kreaturgræsning, mens de dyrkede marker lå længere inde på øen, hvor terrænet var højere.

Amager Fælled strakte sig fra stadsgraven mellem Amager og Christianshavn og ud til den nuværende Vejlands Allé. Længere sydpå ligger Kalvebod Fælled og mod nordøst Christianshavns Fælled.

I dag er lidt over 200 hektar af fælleden bevaret som åbne naturområder. Militærets brug og senere anvendelse af fælleden til losseplads, betyder dog at der ikke er egentlig, oprindelig natur tilbage, selv om området i 1990’erne blev naturfredet.

I folkemunde kendes udtrykket “Amager Fælled”, som en slags besværgelse man udtaler samtidig med, at man fører hånden henover halsen. Udstrykket stammer sikkert fra, at en kvinde i 1765 blev  henrettet på fælleden og hendes hoved sat på en pæl, som advarsel hvad der kunne ske, hvis man forbrød sig mod loven. I 1800-tallet blev henrettelserne foretaget ved Retterstedet på Christianshavns Fælled.

Fra 1600-tallet blev en stor del af Amager Fælled brug til øvelsesterræn (“eksercerplads”) for militæret.

I midten af 1600-tallet etableredes en lille fæstning, Amackburg, der formentlig lå omkring krydset mellem Artillerivej og >Ørestads Boulevard.

Senere kaldtes den Gotkens Batteri og i nyere tid Faste Batteri, og den var beregnet til øvelsesformål. Hvor Islands Brygge ligger i dag, blev der anlagt en anden øvelsesfæstning, Polygonen, som blev brugt til at træne belejring og anlæg af skyttegrave.

Længere ude på øvelsespladsen blev der anlagt skydebaner, som bl.a. blev brugt af Skydeskolen for Handvaaben i Langebrogade. For at soldaterne herfra kunne komme ud på øvelsespladsen, byggede man en bro over voldgraven. Den har i dag navnet Eli Møllers Bro.

Til at holde øje med, hvor de afskudte granater ramte, blev der opsendt oberservationsballoner. De blev til daglig opbevaret i en særlig hangar. Den findes stadig og har givet navn til bebyggelsen >Ballonparken.

På det millitære område, blev er opført flere kaserner, først og fremmest Artillerivejens Kaserne, men også nogle baraklejre til indkvartering af soldater.

Amager Fælled med faste batteri og militær, 1854. Tegning af Niels Simonsen (Det Kgl. Bibliotek)

Efterhånden flyttede de militære funktioner fra Amager Fælled, og i 1950’erne kunne arealerne frigives til andre formål. Da Staten ejede jorden, flyttede istedet en række statsinstitutioner herud.

Det gjaldt f.eks. Statens SeruminstitutDen Kongelige Mønt og Statsprøveanstalten ved Bardenflethsgade, Statens Politiskole ved Artillerivej og Statens Husholdningsråd ved Amager Fælledvej. I 1970’erne opførtes et omfattende bygningskompleks til Københavns Universitet ved Njalsgade.

Også Københavns Kommune overtog en del af fælleden og opførte dels den store institution Sundholm, dels Sundholm Skole.

Endelig blev en del af fælledens jord brugt til boligbyggeri i gaderne omkring Brigadevej.

I nyere til er Ørestad anlagt på den vestlige del af Amager Fælled.