Istedgade

Mange gader på Vesterbro han navn efter lokaliteter, der er kendt fra de slesvigske krige i 1800-tallet.

Ved byen Isted i Sydselsvig udspillede der sig i krigen i 1850 et slag, som gjorde at Danmark gik sejrende ud af krigen.

Udsnit af kort 1858, udarbjdet af Thor Brandt. Istedgade går endnu kun mellem Gasveien (dvs. Gasværksvej) og "Åen" (dvs. Rosenåen) Original i Københavns Stadsarkiv.
Udsnit af kort 1858, udarbejdet af Thor Brandt. Istedgade går endnu kun mellem Gasveien (dvs. Gasværksvej) og “Åen” (dvs. Rosenåen) Original i Københavns Stadsarkiv.

Istedgade blev anlagt allerede i midten af 1800-tallet. Den var dog fra begyndelsen kun et lille vejstykke mellem Abel Cathrines Gade og Gasværksvej.

Efterhånden blev gaden udbygget i begge retninger. Først i 1890’erne var gaden gennemført på hele strækningen fra Reventlowsgade til Enghave Plads.

Udsnit af Kort over Kjøbenhavn med nærmeste omegn. Udført af V. F. A. Berggreen. 1883. (Det Kgl. Bibliotek). Istedgade er nu anlagt på flere strækninger, men er endnu kun på tegnebrædtet i sin fulde længde.
Udsnit af Kort over Kjøbenhavn med nærmeste omegn. Udført af V. F. A. Berggreen. 1883. (Det Kgl. Bibliotek). Istedgade er nu anlagt på flere strækninger, men er endnu kun på tegnebrædtet i sin fulde længde.

I besættelsesårene 1940-1945 holdt en del modstandsfolk til i gaden, og beboerne deltog i Folkestrejken i 1944, hvor sloganet “Istedgade overgiver sig aldrig” opstod.

Istedgade har været præget af værtshuse og prostitution og har fået ry som et sted med et temmelig hårdt miljø.