Spring til indhold

Blågårdsgade

I slutningen af 1600-tallet blev det anseelige landsted Blågård opført lige udenfor Peblingesøen. I 1700-tallet kom der en ny og større hovedbygning til, som havde blåglaserede tegl på taget – så deraf stammer stedets navn.

Blågården (efter Roque (efter Bruun)) RES

Blågård har igennem tiden været beboet af kongelige, f.eks. kong Frederik den 4.’s bror Carl, der opførte hovedbygningen omkring 1706. Også kong Christian den 7. brugte Blågård som et fristed udenfor Københavns Slot.

Slottet Blågård lå omtrent, hvor Nørrebrogade 41 ligger i dag. Blågårdsgade ligger, hvor en lang allé førte fra Nørrebrogade ned gennem slottets have. Den store have strakte sig helt ned til Ladegårdsåen, der løb hvor Åboulevard går i dag. I haven var der statuer, fiskedamme og lysthuse.

I 1770 blev Blågård nedlagt som landsted og en del af jorden forpagtet ud. I nogle af bygningerne blev der indrettet forskellige virksomheder og nye fabriksbygninger opført. F.eks. var der en kortere periode en ret anseelig klædefabrik på Blågård.

Fra 1790 blev Blågård hjemsted for ét af landets første lærerseminarier, men da gården blev ødelagt under den engelske bombardement af København i 1807, blev uddannelsen derefter flyttet længere udenfor byen til Jonstrup ved Værløse.

Blågårds Seminarium. Ukendt kunstner. Udateret (Det Kgl. Bibliotek).

I 1863 fik Nørrebro igen et seminarium. Det blev etableret i en bygning i Blågårdsgade, tegnet af arkitekten S. Th Sørensen. Seminariet lå derefter flere steder på Nørrebro og ligger i dag Mørkhøj.

De gamle seminariebygninger ligger stadig i baggården til Blågårdsgade 15.

I 1820’erne var der en kort overgang teater på Blågård, men bygningen brændte i 1833 og blev ikke genopført.

I stedet blev Blågårds jorder fra 1850’erne udstykket til omfattende byggeri af etageboliger. På en del af jorden var der givet en isenkræmmer bevilling til at drive et lerbrænderi. I 1850’erne blev det overtaget af Anker Heegaard, der omdannede det til jernstøberi. Det lå, hvor Blågårds Plads er i dag og på billedet herunder er det set fra Todesgade.

Heegaards jernstøberi Nørrebro ca. 1895 set fra Todesgade RES

Blågårdsgade var i anden halvdel af 1800-tallet hovedgaden i “Den Sorte Firkant”, der måske havde sit tilnavn efter den røg, der kun ud af støberiets skorstene.

Kvarteret bestod af spekulationsbyggeri, hvis beboere især var arbejderfamilier uden høje indtægter.

Erik Henningsen: “Sat ud”, 1892. (SMK).

De fattige kår mange familier havde på Nørrebro skildrede maleren Erik Henningsen i sit billede med titlen “Sat ud” fra 1892. En familie er sat på gaden med alle deres ejendele. Motivet er hentet i Blågårdsgade.

I baggården til Blågårdsgade 40 opførtes Bethlehemskirken i 1879. Den blev tegnet af arkitekten Robert Møller. Kirken flyttede i 1938 til Åboulevard, men bygningerne i Blågårdsgade bruges nu af Evangelisk-Luthersk Mission.

Ejendommen “Frederiks Minde” i Blågårdsgade 30 hører til de ældste huse i denne del af Nørrebro.