Spring til indhold

Studiestræde

Gaden har fået sit navn, fordi den første del af Københavns Universitet (Studiegården) lå på hjørnet af Studiestræde og Nørregade, hvor Bispegården ligger nu.

Studiestræde er hovedstrøget gennem det såkaldte Latinerkvarter, der netop har sit navn efter det lærde sprog, der taltes på universitetet.

Et af byens første rådhuse lå her, og derfor har gaden også heddet Rådhusstræde. Da rådhuset blev flyttet til Gammeltorv, og universitetet overtog flere bygninger i gaden, var det naturligt at give den navnet Studiestræde i stedet for.

Ligesom i Vestergade lå her flere gæstgiverier, f.eks. “Det Hvide Lam”, “Den Hvide Svane” og “Tre Roser”.

Studiestræde 6 var én af de boliger, som kannikerne (præsterne) ved Vor Frue Kirke havde i kvarteret. Efter reformationen, blev de overtaget af Universitet til professorboliger.

Bygningen er genopført efter brand i 1795, og her boede fysikeren Hans Christian Ørsted (1777-1851) og i hans private bolig foregik en del af uddannelsen af ingeniører fra 1829. Det var starten på oprettelsen af Polyteknisk Læreanstalt, der i 1880’erne flyttede til Østervold.

Nabohuset – “Studiegården” – er et nyere byggeri fra omkring 1915, hvor universitetet havde brug for mere plads.

I Studiestrædes række af ældre 1800-talshuse, skiller Grundvigs Hus (herover) i nr. 36-40 sig markant ud. Bygningen er opført omkring 1909 for “Kirkeligt Samfund af 1848” som forsamlingshus, restaurant, hotel, kirkesal m.m.

I husets billedsal hænger et stor vægmaleri af kunstneren Rudolf Rud-Petersen (1871-1961). Motivet er danske bønder i deres egnsdragter.

Den særprægede indgangsport til Studiestræde 3 (herunder) er tegnet af arkitekterne Valdemar og Bernhard Ingemann. Bygningen blev opført omkring 1906 som forretningsejendom.

Studiestræde blev omkring 1890 forlænget henover Vester Voldgade og helt frem til Vester Farimagsgade.

Her blev en del af voldanlægget omkring 1885 blev udlagt til en park, der fik navnet Aborreparken.

Aborreparken, 1910. Foto af Peter Elfeldt (Det Kgl. Bibliotek).

Navnet skyldes formentlig beboerne i en lille sø i parken, som var en rest af voldgraven.

I parken lå i en periode Den Frie Udstillingsbygning.

Udsnit af Monumentalplan over København, udarbejdet af Franz Sedivy, 1893. (Københavns Stadsarkiv).

Aborreparken fik ikke nogen lang levetid, for som en del af planerne om en ny Hovedbanegård, skulle arealet her bruges til sporene på Boulevardbanen. Derfor forsvandt parken kun 25 år efter, at den var anlagt.

For enden af vejen lå fra 1859 Københavns første vandværk. Det blev anlagt for at kunne pumpe vand fra Sankt Jørgens Sø og Damhussøen til de københavnske vandledninger. Arkitekten var Niels Sigfred Nebelong (1806-1871).

Værkets bygninger blev anlagt på forpost i det tidligere voldanlæg, der omgav byen, og derfor fik grunden en uregelmæssig form.

Parti ved Københavns Vandværk (Det Kongelige Bibliotek).

Behovet for drikkevand steg i takt med at befolkningstallet i København voksede, så værket blev udvidet i flere omgange. Til at drive pumperne, blev der i værket opstillet tre dampmaskiner.

I begyndelsen af 1950’erne gik værket ud af drift og fra 1980’erne blev bygningerne brugt som koncertsted under navnet Pumpehuset. Herunder ses én af værkets funktionærboliger mod Studiestræde.

Lige overfor vandværket åbnede Badeanstalten Kjøbenhavn i 1902. Bygningen var tegnet af arkitekterne Gotfred Tvede (1863-1947) og Valdemar Schmidt (1864-1944).

I badeanstalten var bl.a. mulighed for at få russiske, tyrkiske og romerske bade. Under badet kunne man få serveret drikkevarer af badeanstaltens tjenere. I kælderen under anstalten lå et folkebad, hvor billetprisen var billigere og servicen mere skrabet.

Badeanstalten Kjøbenhavn lukkede i 1970’erne. I dag er her et hotel, men på facaden står stadig ordet “Renlighed”.