Kildegård var en af de gårde, der flyttede ud fra Gentofte landsby i 1770’erne.
Den kom til at ligge lidt nord for, hvor Kildegårdsvej krydser Lyngbyvej. Krydsningen hedder i dag Kildegårds Plads.
I dette område var en mark, der kaldtes Stenkildeagre, som inspirerede til gårdens navn.
Kildegård brændte i 1950, men havde ikke været landbrug siden 1909.
Kildegårdsvej fik sit navn ca. 1913. Den var anlagt nogle år før, for at skabe forbindelse fra Lyngbyvej til Hellerup.