
Islands Brygge er både navnet på kvarteret Islands Brygge og på den gade, som går langs havnekajen fra Langebro og sydpå.
Navnet kan enten skyldes, at skibe til Island lå ved kajerne her, eller at firmaet Christianshavns Oplagspladser, som opførte de første ejendomme på bryggen, var opstået på Islands Plads på Christianshavn.
Ved kajgaden Islands Brygge blev de første etageejendomme i kvarteret opført omkring 1905. Det var Langebrohus (Islands Brygge 1-7), Islandsborg (Islands Brygge 9-11) og Haraldsborg (billedet herover).
Arkitekten var Thorvald Gundestrup (1869-1931).
En af de fornemme boligkarréer er ejendommen Eigi, der ligger på Islands Brygge 25-27.
Den blev opført af arkitekten Thorvald Gundestrup (1869-1931) i 1907 for husejer Emanuel Hütfeldt. Efter ham kaldes bygningen også “Hütfeldt” og den strækker sig langs Bergthorasgade og Gunløsgade.
Disse ejendomme havde et fornemt præg med udsmykninger, som tårne og spir og indeholdt fire- og femværelses herskabslejligheder. Der var indlagt elektrisk lys og centralvarme, men alligevel viste det sig at lejlighederne var svære at udleje. At bo på den anden side af Langebro, blev nok at de fleste opfattet som “udenfor byen”.
Samtidig var der i lejligheden gener fra f.eks. kul- og kokspladserne langs havnen – lige udenfor vinduerne.

Langs med kajen blev der udlagt jernbanespor, så skibslaster kunne omlades til jernbanen og virksomhederne få deres produkter transporteret til og fra.
En række virksomheder lå langs Islands Brygge. Den største var Dansk Soyakagefabrik (se nærmere under Axel Heides Gade).
På Islands Brygge 63 lå tændstiksfabrikken H. E. Gosch & Co. Den blev oprindeligt grundlagt i 1872 efter en sammenslutning med en række andre tændstikfabrikker.
I 1908 opførte Gosch et fabriksanlæg ved Islands Brygge. Det var en praktisk beliggenhed, for råvarerne – især russisk aspetræ – kom med skib. Fabrikken fik en anseelig størrelse og i 1930’erne produceredes 10 millioner tændstikker årligt. Der er i dag ikke noget tilbage af virksomheden.

Området fra Axel Heides Gade og sydpå var indtil omkring 2010 stadig præget af ældre industrivirksomheder og erhvervsbyggeri.
I dag er det forvandlet til et eksklusivt boligområder, med en række markante bygninger. Pressesiloen (herover) var én af Soyakagefabrikkens produktionsbygninger. Her blev soyabønnerne presset i store valser, så de kunne videreforarbejdes.
Ved siden af ligger Wennbergsiloen, der i 2004 blev ombygget til boligformål. Siloens navn stammer fra det firma der konstruerede den i 1960’erne.

Gemini Residence (herover) er også en ombygget silo fra soyakagefabrikken. Her blev der opbevaret frø i to betoncylindre. Ombygningen til boliger skete i 2005.
Ud for Gemini Residence fører Bryggebroen gående og cyklister over havneløbet til Havneholmen på sjællandssiden.
Fagbevægelsens Hovedorganisation fik i 2018 opført en kontorbygning ved siden af Gemini Residence. Den blev tegnet af AI – Arkitekter og Ingeniører.
Foran bygningen står Jens Galschiøts 22 figurerer, der danner værket “Homo Sapiens i dialog med fremtiden”, der blev opsat i 2019 for at markere sammenslutningen af forskellige arbejdsmarkedsorganisationer til Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Islands Brygge Syd
I den sydlige ende af Islands Brygge har de nyere bebyggelse navne efter stjernebilleder.
De to trappeformede boligblokke Polaris på Islands Brygge 38 (herunder), er tegnet af Henning Larsen Architects.
De to 14-etages boligtårne i Sirius-afsnittet er ligeledes tegnet af Henning Larsen Architects og har 116 boliger.
Omkring tårnene er dannet to pladser, der har fået navnene Siriusplads og Capellaplads.
Nybyggeriet langs kajen ved Islands Brygge afsluttes med de fire-etages blokke Pollux (herunder til højre), der ligger ved indsejlingen til Havnevigen.

Havnevigen er en kunstig bugt, som først og fremmest er en badesø. Vandet er op til to meter dybt.
Ideen til Havnevigen kom fra arkitektfirmaerne Plot og West 8.
Syd for Havnevigen ligger den sydligste bebyggelse på Islands Brygge. Den er beskrevet i artiklen om Rundholtsvej.