Vesterbrogade

1850erne - Vestervold Vesterbro - Thor Branths kort - Udsnit (Københavns Stadsarkiv)

Vesterbrogade var Københavns udfaldsvej mod vest. Den gik fra Vesterport til Valby Bakke, hvorfra den fortsatte som landevej til Roskilde.

Det første stykke af gaden udenfor Vesterport, kaldtes tidligere for Vesterbros Passage eller Vesterbros Gab. Her lå indtil 1850’erne voldanlægget, der omgav Københavns Indre by, men da voldene blev nedlagt, opstod et hul – eller “gab”.

Det var på gamle voldterræn, at Kjøbenhavns Sommer-Tivoli åbnede i 1843.

Længere ude kaldtes vejen for Vesterbroes Allé. Frihedsstøtten blev opsat i 1790’erne, som minde for ophævelsen af stavsbåndet, som betød at de danske bønder ikke måtte bosætte sig, hvor de ville.

Udenfor Frihedsstøtten lå acciseboden, hvor der skulle betales en afgift for de varer, man ønskede at føre ind i byen. Her lå også Københavns kvægtorv Trommesalen. Da der ikke var tilladt at slagte dyr indenfor byens volde, placerede mange slagtere sig herude.

Egentlig måtte der ikke opføres permanent byggeri udenfor voldene, men langs Vesterbrogade kom alligevel en form for bymæssig bebyggelse. Så allerede i midten af 1700-tallet var der huse langs vejen.

Omkring Vesterbro Torv lå f.eks. en del rebslagerier, der krævede meget plads til deres reberbaner, som strakte sig ned mod stranden ved Kalveboderne.

Vesterbrogade blev fra 1800-tallet også en slags forlystelsesgade. Ved vejen etableredes allerede i 1820 Vesterbro Morskabsteater.

Senere fik Vesterbrogade etagebyggeri af lidt højere standard, end i sidegaderne og de øvrige gader på Vesterbro, som blev præget af spekulationsbyggeri.

Enkelte ejendomme fik ligefrem et mondænt præg, som bl.a. blev opført af ejendomsselskabet “BONA”. Det gælder f.eks. ejendommen på hjørnet af Vesterbrogade og forbindelsesvejen gennem Det Nye Teater til Gammel Kongevej. Den er opført 1909 og tegnet af arkitekten Anton Rosen (1859-1928). Det mægtige tårn har gennem tiden været arbejdssted for kunstnere og i stueetagen var i mange år herretøjsmagasinet ”Regent”.

Anton Rosen var også arkitekten bag Hotel Savoys bygning i nr. 34. Huset kaldes også Løvenborg, og er én af Københavns mest spændende jugendstil-bygninger. De store vinduepartier ud mod gaden var det første, danske eksempel på den såkaldte curtain wall-teknik, hvor glas og vinduesrammer udgør den bærende konstruktion.

Oprindeligt var der biograf, butikker, kontorer og beboelse i huset ud mod gaden, mens hotellet var i sidehuset. I bygningen findes Danmarks første elevator.

Løvenborg blev fredet i 1985 som én af de mest værdifulde eksempler på jugendstil i Danmark. I 1995 blev den overtaget af Bygningsbevaringsfonden og gennemgik en omfattende renovering. I dag ejes den af Dreyers Fond.