Vesterbrogade

Egentlig måtte der ikke opføres permanent byggeri udenfor voldene, men langs Vesterbrogade kom alligevel en form for bymæssig bebyggelse. Så allerede i midten af 1700-tallet var der huse langs vejen.

Omkring Vesterbro Torv lå f.eks. en del rebslagerier, der krævede meget plads til deres reberbaner, som strakte sig ned mod stranden ved Kalveboderne.

Vesterbrogade blev fra 1800-tallet også en slags forlystelsesgade. I 1861 opførtes øl-pavillonen Thors Hal, der blev tegnet af arkitekten H. C. Stilling. Her var bl.a. natklubben Valencia. Bygningen er bevaret, men ud mod gaden er der senere opført en etageejendom  


Lidt længere ude af gaden ved Vesterbros Torv etableredes allerede i 1820 Vesterbro Morskabsteater.

 

Senere fik Vesterbrogade etagebyggeri af lidt højere standard, end i sidegaderne og de øvrige gader på Vesterbro, som blev præget af spekulationsbyggeri.

Mellem Reventlowsgade og Colbjørnsensgade opførtes 1902-03 en bygning i en stil, der måske mere hørte til i Frederiksstaden (tegningen herover). Arkitekten var Albert Jensen (1847-1913).

Enkelte andre af gadens ejendomme fik et tilsvarende mondænt præg, som bl.a. dem, der blev opført af ejendomsselskabet “BONA”. Det gælder f.eks. ejendommen på hjørnet af Vesterbrogade og forbindelsesvejen gennem Det Nye Teater til Gammel Kongevej. Den er opført 1909 og tegnet af arkitekten Anton Rosen (1859-1928). Det mægtige tårn har gennem tiden været arbejdssted for kunstnere og i stueetagen var i mange år herretøjsmagasinet ”Regent”.

Anton Rosen var også arkitekten bag Hotel Savoys bygning i nr. 34. Huset kaldes også Løvenborg, og er én af Københavns mest spændende jugendstil-bygninger. De store vinduepartier ud mod gaden var det første, danske eksempel på den såkaldte curtain wall-teknik, hvor glas og vinduesrammer udgør den bærende konstruktion.

Oprindeligt var der biograf, butikker, kontorer og beboelse i huset ud mod gaden, mens hotellet var i sidehuset. I bygningen findes Danmarks første elevator.

Løvenborg blev fredet i 1985 som én af de mest værdifulde eksempler på jugendstil i Danmark. I 1995 blev den overtaget af Bygningsbevaringsfonden og gennemgik en omfattende renovering. I dag ejes den af Dreyers Fond.