Spring til indhold

Hornbækgade

En del gader på denne del af Nørrebro er opkaldt efter byer og lokaliteter i Nordsjælland.

Hornbækgade er anlagt omkring 1910 og omkring dette tidspunkt opføres etageejendommene på østsiden.

Den store karrébebyggelse Hornbækhus, der bliver bygget på vestsiden i 1922 og tager sit navn efter Hornbækgade. Arkitekten er Kay Fisker, der realiserer tanken om en storkarré, hvor hele ejendommen er sammenhængende og bygget i samme stil.

Hornbækhus ligger mellem Hornbækgade, Borups Allé, Skotterupgade og Ågade. Karréen er næsten 200 meter på den lange led og rummer 290 lejligheder.