Valdemarsgade

Flere gader på Vesterbro har navne efter fremtrædende personer fra Danmarks middelalder.

Valdemarsgade er opkaldt efter kong Valdemar den store (1131-1182).

I slutningen af 1700-tallet lå der en tobaksplantage, hvor den nordlige del af Valdemarsgade ligger nu. Tobakken blev forarbejdet på fabrikken Friheden.

Senere blev der opført et landsted af justitsråd Heinrich Christian Kilde. Gårdens have strakte sig helt ned til Sønder Boulevard.

I 1857 købte et konsortium gården og haven med henblik på udstykning. Drømmen var at skabe et villakvarter for det københavnske borgerskab.

De anlagde Valdemarsgade, som konsortiet i starten ville kalde Fortungade. I 1859 besluttede Københavns Borgerrepræsentation dog, at gaden skulle hedde Valdemarsgade, så den faldt ind i mønstret med vejnavne hentet fra danmarkshistorien på denne del af Vesterbro.

Valdemarsgade 4 er formentlig en af gadens oprindelige villaer, der i begyndelsen kun lå på vestsiden. Bygningerne rummer i dag en børneinstitution.

Der gik dog nogle år, inden der bliver bygget ved Valdemarsgade. I 1870’erne opføres nogle villaer på vejens vestside. Efterhånden blev der også bygget villaer på østsiden, men flere var opført som stiftelser og asyler.

Den nordlige del af Valdemarsgade blev regnet som finere end de øvrige gader i kvarteret, og nord for Matthæusgade var den lukket med en bom.

De Suhrske Friboliger (Illustreret Tidende 1876-1877).
De Suhrske Friboliger (Illustreret Tidende 1876-1877).

I 1876 opførtes Etatsråd Ole Bernt Suhr og hustrus friboliger for trængende grosserere og deres enker (herover).

De tre bygninger blev tegnet af arkitekten Ludvig Fenger (1833-1905). Bygningskomplekset er fredet.

Tømrerlauget opførte i 1880 en stiftelse i Valdemarsgade 11-13 (herover) til laugets medlemmer og deres efterladte. Arkitekten var Ludvig Vold (1839-1923), der i sin byggestil lod sig inspirere af klosteret Gisselfeld, hvor Ludvig Vold havde været tilknyttet som konduktør under opførelsen.

Fra 1922 var bygningen ejet af gas- og vandmester Erik Hoppe, hvis skilt stadig sidder på facaden. I dag er her privat beboelse.

Valdemarsgade 15 (herover) blev opført for Vesterbro KFUM. Huset rummer nu Teatret Zeppelin.

I Valdemarsgade 21 (herover) ligger Christian den Niendes og Dronning Louises Jubilæumsasyl, der blev bygget i 1894 og var tegnet af arkitekten Ludvig Knudsen (1843-1924).

I Valdemarsgade 27 ligger en bygning opført af Sankt Matthæus Sogns Plejeforening i 1886.

Ved krydset med Matthæusgade ligger på begge hjørner to næsten identiske villaer, der er med til at understrege, at gaden var tænkt som mere mondæn end de øvrige dele af Vesterbro var i midten af 1800-tallet.

Syd for Matthæusgade ligner Valdermarsgade de øvrige sidegader i Vesterbrogade med etageejendomme.

I Valdemarsgade 60-62 ligger en stiftelse, oprettet af Prins Valdemar og prinsesse Maries Fond i 1923.

Fondets opgave var at “yde dansk søfarts gamle, syge eller nødlidende al mulig hjælp ved uforskyldt forarmelse, forlis eller død samt at sprede sommer- og juleglæde blandt de gamle”.

Prins Valdemar var søn af kong Christian den 9. og gift med Marie af Orleans. På trods af navneligheden er det ikke prins Valdemar, som Valdemarsgade er opkaldt efter. Til gengæld har prinsessen fået opkaldt Prinsesse Maries Allé på Frederiksberg efter sig.