Jægersborg Dyrehave

I 1669 fik kong Frederik den 3. indhegnet et skovområde, “Boveskov”, der lå tæt på landsbyen Skotterup. Her blev der drevet hjortevildt ind, så kongen kunne drive jagt på det.

Han døde imidlertid året efter, så det blev hans søn, kong Christian den 5 (1646-1699)., der kom til at bruge og udbygge jagtterrænet. Christian havde i Frankrig oplevet den såkaldte parforcejagt, som går ud på at byttet udmattes, så lederen af jagten kan komme tæt på og stikke det ihjel.

Denne form for jagt kræver meget plads. så Christian den 5. udbyggede Dyrehaven fra 300 hektar til mere end det femdobbelte. Beboerne i Stokkerup blev tvangsflyttet til andre steder.

Postkort før 1913 (tegnet af Andersen) RES

Offentligheden fik adgang til Dyrehaven i 1756 (1746?), men først godt 20 år senere ophørte de bestialske parforcejagter. I dag ejer kongefamilien dog stadig jagtretten i Dyrehaven, ligesom Kongehuset råder over Erimetageslottet.

I 1700-tallet begyndte folk at valfarte til Kirsten Piils Kilde, i dyrehavens sydøstlige del. Vandet i kilden skulle være helbredende, og omkring den opstod et marked og en del forlystelser m.m., der i dag er kendt som Dyrehavsbakken.
I 1838 blev den nordlige del af dyrehaven skilt ud og drevet som almindelig skov under navnet Jægersborg Hegn.
I 2015 blev jagtområderne i Nordsjælland optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.