Rosenborg Slot

Prospekt - Laurids de Thura
Kong Christian den 4. købte i begyndelsen af 1600-tallet en del grunde nord for at anlægge bydelen Ny-København.

Hensigten var bl.a. at anlægge et lysthus og han udarbejdede formentlig selv planerne for det sammen med arkitekten Hans Steenwinckel den yngre.

Lysthuset stod færdigt i 1609  og allerede nogle få år efter begyndte udbygningen til et større lystslot. Det var færdigt i 1613 og kongens elskerinde, Kirsten Munk, flyttede ind.

DSC_0209 RES

Christian den 4.’s monogram sidder stadig på Rosenborg.

Slottet blev indrettet med moderne bekvemmeligheder, f.eks. en hustelefon og et WC. I kongens eget gemak, var der et håndsving, så han selv kunne hejse vindebroen op. Der blev indkøbt masser af kunst i udlandet til slottet.

rosenborg-efter-trap-3-res
Ved slottet lå den kongelige have (“Kongens Have“), som forsynede hoffet med frugt og grøntsager. Omkring slottet blev der anlagt en voldgrav, som dog mest var til pynt.

Da Christian den 4. lå for døden, opholdt han sig på Frederiksborg Slot. Han ville imidlertid dø på Rosenborg, og lod sig transportere dertil i en bærestol.

I dag rummer Rosenborg det kongelige skatkammer. Her findes bl.a. kong Christian den 4.’s kroningskrone fra 1596 i emaljeret guld med 970 ædelstene. Den kostede det samme som udbyttet fra 1000 bondegårde i et helt år.

DSC_0254 RES