Banegårdspladsen

Pladsen har navn efter Københavns Hovedbanegård.

Mellem Reventlowsgade og Banegårdspladsen ligger Hotel Astoria, der blev tegnet i 1935 af arkitekt Ole Falkentorp.

Det lykkedes ham at placere bygningen på den kun ti meter brede grund, ved at lade 1. og 2. sal gå ud over grundfladen.

En vittighed omkring husets bredde lyder, at hvis man fik serveret kaffe på hotellet, var den også tynd!

Ved hotellets indgang sidder et relief med titlen “Den flyvende kuffert”, udført af Svend Rathsack (1885-1941).

På toppen af Hotel Astoria sidder et hjul med vinger. Det var De Danske Statsbaners symbol og viser sammenhængen med Københavns Hovedbanegård ved siden af.
På toppen af Hotel Astoria sidder et hjul med vinger. Det var De Danske Statsbaners symbol og markerede, at DSB’s rejsebureau lå i bygningen.

På pladsen modsatte side ligger ud mod Bernstorffgade Hotel Plaza. Det er opført 1915 og hed tidligere Hotel Terminus. Hotellet er tegnet af arkitekten Valdemar Schmidt (1864-1944).

Tidligere lå her også den såkaldte Panoptikonbygning, der bl.a. rummede et vokskabinet og Dansk Folkemuseum. Den var opført i 1864, men forsvandt i 1924.

På dens plads blev der i begyndelsen af 1950’erne bygget en 11-etagers bygning, der var tegnet af arkitekterne Mogens Jacobsen og Alex Poulsen.