Amagerbanen

Amagerbanen åbnede i 1907 som en 12 kilometer lang, privat jernbane, der gik fra Dragør til Amagerbro.

Amagerbanens linjeføring fra Amagerbro Station til Dragør. (Fra Amager Vejviser 1910).

Banen havde flere formål. Dels kørte den med passagerer fra byerne på Amager, dels transporterede den gods til og fra industrivirksomhederne, der lå på øens østlige side langs Amager Strandvej og i Kastrup.

Hvidkål læsses på jernbanevogne på Store Magleby station omkring 1918.

Amagers bønder nød godt af banen. De dyrkede grøntsager, som med banen nemt og hurtigt kunne transporteres ind til byen.

Samtidig kunne bønderne med jernbanevognene få leveret latrin fra de københavnske lokumsspande, så det kunne gøre nytte som gødning på markerne.

Endelig var Amagerbanen en god mulighed for københavnerne, når de f.eks. om søndagen havde lyst til en udflugt til Kongelunden eller Dragør.

Billedet herover fra 1910 viser et søndagstog, der ankommer til Dragør Station med sommergæster.

Køreplan fra 1916-17.

Selv om Amagerbanen havde sporforbindelse via Islands Brygge over Langebro til Københavns Hovedbanegård, kørte persontogene kun til Amagerbro Station ved Store Møllevej.

Herfra måtte man tage sporvognen videre fra Amagerbrogade.

Endestationen ved Amagerbrogade var kun en træbygning, der hurtigt skulle kunne rives ned i tilfælde af krig. Da den blev bygget, lå den nemlig stadig på demarkationsterrænet, som man kaldte den militære beskyttelseszone omkring hovedstaden.

Amagerbanen havde syv mellemstationer, og stoppede undervejs ved Øresundsvej, Engvej, Syrefabriksvej, Kastrup, Tømmerup og Store Magleby.

Da Københavns Lufthavn åbnede i 1925, fik banen et lille trinbræt her, så datidens flypassagerer kunne tage toget til lufthavnen – præcis som man kan med metroen i dag.

Banen fik stor betydning for Amager, og især for de mange, der havde arbejdsplads i Kastrup, Sundbyerne eller København. 

I 1920’erne og 1930’erne blev persontrafikken på banen gradvist overtaget af busser, og jernbanedriften blev indstillet den 31. marts 1938.

På grund af vanskelighederne med at skaffe brændstof, dæk o.lign. under Besættelsestiden, genoptog man dog midlertidigt togdriften i maj 1940. Den fortsatte indtil 31. august 1947.

Godstogene kørte dog stadig, men på grund af udvidelsen af lufthavnen, blev sporforbindelsen til Dragør nedlagt og skinnerne på banens sydligste del mellem Kastrup og Dragør taget op i 1957.

Herefter var det kun muligt at køre med tog til Kastrup, men godstrafikken fortsatte helt ind til 1991.

Benzinanlægget på Prøvestenen blev næsten til de sidste betjent af godstog via et sidespor.

Sporet fra Københavns Godsbanegård og Amagerbanens forløb på den nordlige del af Amager. Udsnit af kort fra 1906.

I dag kan man flere steder endnu se spor af Amagerbanens forløb.

Ved Uplandsgade ligger en del af jernbaneterrænet, som bl.a. blev brugt til latrintransporterne fra “lortemøllen” – der var det folkelige navn for Kloakpumpestationen ved Herjedalsgade.

Syd for Prags Boulevard er sporene taget op, men cykelstien langs vejen Ved Amagerbanen følger deres forløb.

Fra Øresundsvej til Kastrup går metrolinjen der, hvor Amagerbanen lå.

Også mellem Store Magleby og Dragør kan man fornemme, hvor Amagerbanen gik hen over markerne. Banevænget og Banestien i Dragør fortæller, hvor banen gik.

Amagerbanen mellem Dragør og Store Magleby i 1940’erne.

På Islands Brygge er der også enkelte steder rester tilbage af de jernbanespor, som forbandt Amagerbanen med det sjællandske jernbanenet. Reykjaviksgades skrå forløb og Svinget på Amagerbro, markerer hvor forbindelsesbanen gik.

I Kastrup og Dragør ligger endnu de fine og ganske store stationsbygninger. Flere andre er bevaret. Stationsbygningen i Store Magleby findes stadig, men er i dag privat beboelse. Amagerbro station er genopført som en privat villa på Møllevej i Store Magleby.

Stationen ved Øresundsvej (billedet herover) er revet ned, men bliver genopført på Frilandsmuseet i Lyngby, som en del af et stationsbymiljø.