Købmagergade


I middelalderen hed gaden Bjørnebrostræde. Navnet kan formentlig føres tilbage til den anløbsbro, der måske lå for enden af gaden ved Amagertorv. Broen kan have været Højbro.

I 1400-tallet blev navnet til Kødmangergade, opkaldt efter den gamle betegnelse for en slagter. Her lå nemlig en del slagterboder, men også andre handelsboder. Det er dette navn, der er blevet forvansket til det nuværende Købmagergade.

Slagterboderne havde tidligere ligget ved Vimmelskaftet og efter reformationen i 1500-tallet måtte slagterne flytte deres boder til Skindergade.

Købmagergaden gik i middelalderen ud til det område af byen, som var mere sparsomt bebygget. Mod nord og vest lå nogle ejendomme, der havde vidtstrakte haver.

Indtil 1600-tallet var Nørregade byens indfaldsvej fra nord, men med flytningen af Nørreport blev det nu Købmagergade og Frederiksborggade.

Mellem Kultorvet og Krystalgade kaldtes gaden for Lille Købmagergade. 

I Købmagergade lå en del gårde, som adelsmænd brugte som bolig, når de var i København.

Midt i gaden ligger Trinitatis Kirke med Rundetårn og overfor de gamle studenterboliger Regensen.

Passagen her var tidligere meget snæver, og derfor blev der omkring 1909 konstueret en buegang i Regensens fløj mod gaden, som fodgængere kunne passere her igennem.

I Købmagergade 50 lå fra 1775 Den Kongelige Porcelænsfabrik i en tidligere gæstgivergård. Dens bygninger strakte sig helt ned til Pilestræde. I 1882 flyttede fabrikken til Smallegade på Frederiksberg og bygningen revet ned.

Tegning - P C Klæstrup
I Købmagergade lå post- og gæstgivergården, hvor postvognen ude fra landet endte deres ruter.