Søen er kunstigt anlagt og blev skabt i 1620’erne ved at opstemme vandet i Harrestrup Å. Der har formentlig været en form for sø eller et vådområde tidligere.
Formålet var at etablere vandforsyning til København ved at lede vandet gennem Grøndalsåen og Ladegårdsåen til Sankt Jørgens Sø. Men vandet fra søen, der udgjorde et reservoir, skulle også bruges til at sikre en permanent vandstand i de fæstningskanaler, der omgav København.
Opstemningen skete ved, at der blev anlagt en dæmning og søen fik navnet Langvaddam efter den. Dæmningen lå, hvor Roskildevej passerer søen.
I søens sydvestlige hjørne lå en kro, der kaldtes for Damhuset, og den gav efterhånden også navn til selve søen. Kroen er senere kendt som Damhuskroen.
I 1500- og 1600-tallet blev der fisket ål i søen. Fiskeretten tilhørte fra 1561 og indtil 1660 professorerne ved Københavns Universitet og senere biskoppen ved Københavns Domkirke.
Til at holde opsyn med fiskeriet blev der ansat en opsynsmand, der boede i Ålekistehuset, der lå ved den sydlige ende af Ålekistevej.
Fra 1810 overgik ejendomsretten til søen til Københavns Kommune. Harrestrup å blev ført vest om søen i en kunstig kanal.
I 1891 ophørte vandforsyningen fra søen og efterhånden blev søen og engen et naturområde med offentlig adgang. I slutningen af 1930’erne Damhusengen tørlagt.
Søen har et areal på lidt under 50 ha.