Nyboder

Nyboder (9) RES
Som en del af kong Christians den 4.’s planer om en ny bydel, Ny-København, nord for det gamle København indenfor de oprindelige volde, blev der anlagt et helt kvarter med boliger for flådens ansatte.

De havde tidligere været indkvarteret i skipperboderne omkring Holmensgade ved flådeværftet Bremerholm.

Nyboder er udvidet flere gange. Kortet fra slutningen af 1600-tallet viser kvarterets oprindelige udstrækning.

Nyboder er udvidet flere gange. Kortet fra slutningen af 1600-tallet viser kvarterets oprindelige udstrækning.

Kongen mente, at det var bedst at flådens mandskab boede i nærheden af skibene. Samtidig mente han, at hvis familierne boede i nærheden af hinanden, kunne de hjælpes ad, når mændene ikke var hjemme.

Kvarteret hed fra starten De nye bådsmandsboder, men det blev hurtigt til det mere mundrette: Nyboder.

dsc_0272-2-res
Bebyggelsen bestod fra starten af 20 længer med 600 helt ensartede huse på omkring 40 kvadratmeter i én etage. De er senere forhøjet til to etager. I dag er der kun én længe tilbage med det oprindelige udseende, nemlig den, der ligger ud til Skt. Pouls Gade (mellem Borgergade og Skt. Pouls Kirkeplads). Den er i én etage i modsætning til resten. Her ligger Nyboders Mindestuer.

dsc_0275-2-res
Her omkring lå også Nyboders gamle vagtbygning. Herfra udgik hver dag vagtfolk, der bankede på dørene, for at få søfolkene til at stå op. Københavns politi havde ingen myndighed i kvarteret – det stod Flåden selv for.

Som kirke for bydelen var det planlagt at opføre en stor, rundkirke, Sankt Annæ Rotunda Kirke, men den blev aldrig bygget færdig. Langt senere blev Sankt Pauls Kirke bydelens sognekirke.

Selv om Nyboder var anlagt som en slags mønsterby for offentlige midler, var det ikke noget luksuriøst kvarter. Det varede mange år inden der blev lagt vand ind, og dagrenovationen måtte beboerne i starten selv sørge for. Vejene var ikke brolagte og derfor umulige at køre på, når det havde regnet.

Børnene i Nyboder begyndte allerede at arbejde som 7-8-årige. De blev ”rugdrenge”, fordi de ikke fik løn, men en portion rug til familien. Senere blev de ”kostdrenge”, og kom så endelige i lære. Naturalierne blev udleveret fra provianthuset på Slotsholmen.

I 1784 var der i Nyboder lidt over 1800 lejligheder med 5216 beboere. Efter nederlaget i 1807 var flåden reduceret og der var ikke behov for så mange boliger til personellet. I slutningen af 1800-tallet blev en del af boligerne ombygget.

Ved den nordlige ende af Nyboder står en statue af bydelens grundlægger, kong Christian den 4.