Larsbjørnsstræde

dsc_0404-2-res
Gaden er én af de ældste i det indre København og er opkaldt efter Laurids Bjørnson, der boede her i midten af 1400-tallet sammen med sin hustru, Sidse Mikkelsdatter.

Den nordligste del af gaden, hed før i tiden Lille Larsbjørnsstræde.

Ved Larsbjørnstræde 10 har  ligget en dam, som kan være resterne af de lergrave, der lå i denne del af byen.

Larsbjørnstræde er præget af huse, som blev opført kort efter branden i 1795.

En undtagelse er Larsbjørnstræde 3, som blev opført omkring 1900 efter tegning af arkitekten Fritz Koch (1857-1905).

I huset på hjørnet af Studiestræde (Larsbjørnstræde 18 – det gule hus på billedet herover), boede i 1802 guldsmeden Niels Heidenreich, der stjal de to guldhorn fra Kunstkammeret og smeltede dem om i sit køkken.

FEn del af Larsbjørnstrædes huse er fredede, heriblandt nr. 7. Bygningen er opført i 1797, og i ejendommen var der dengang et garveri. Det indre København havde meget industri og i nabobygningen (nr. 9) var der f.eks. et sukkeraffinaderi, der som en af de første virksomheder i byen brugte dampmaskine.

Sammen med Teglgårdsstræde bærer Larsbjørnsstræde det folkelige navn “Pisserenden”. Det skyldes formentlig, at gæsterne fra kvarterets mange værtshuse, måtte lade vandet ude i gaden.