Nørregade

DSC_0489 RES
Gaden nævnes allerede i 1300-tallet og var i middelalderen Københavns udfaldsvej mod nord.

Nørregade mundede ud ved Nørreport. Da porten i 1600-tallet blev flyttet nordpå, fik Frederiksborggade i stedet status som hovedfærdselsåren ud ad byen.

1100tallet - København - rekonstruktion Erik Pontoppidan 1760

Nørregade har altid været en af de mest betydningsfulde gader i København. På en rekontruktion af byens vejnet i 1100-tallet, ses gaden gå fra det centrale torv (Gammeltorv) mod nord forbi de to kirker, Vor Frue Kirke og Sankt Petri Kirke, til Nørreport (ved 4-tallet).

I middelalderen blev den sydligste del af gaden kaldt Saltboderne, fordi der her blev handlet med salt. Længere nordpå i gaden boede skomagerne – eller ”suderne” som de hed dengang.

I Nørregade ligger flere af Københavns centrale institutioner, dels domkirken (Vor Frue Kirke) og Bispegården, dels Københavns Universitet.

Langs gaden lå i middelalderen en række boder – datidens forretninger. På hjørnet af Studiestræde, ved Bispetorvet, lå f.eks. den bagerbutik, som der synges om i sangen: ”Der bor en bager i Nørregade”.

Men det var også her, at et byens første rådhuse lå, inden det flyttede til Gammeltorv. Derefter fik Københavns Universitet til huse i det tidligere rådhus, i sine første år efter grundlæggelsen i 1479.