Kartoffelrækkerne

Efter København i midten af 1800-tallet var blevet ramt af koleraepidemier, tog lægerne F. F. Ulrik og Emil Hornemann initiativ til at opføre boliger udenfor den tæt bebyggede by.

Det blev bl.a. til Lægeforeningens Boliger på Østerbro – bedre kendt som Brumleby.

I 1865 stiftedes Arbejdernes Byggeforening på skibsværftet Burmeister & Wain. Foreningen opførte en række arbejderboliger ved Norgesgade i Sundbyvester samt flere andre steder i København og på Frederiksberg.

I årene 1873 til 1889 opførte foreningen et omfattende byggeri af 480 rækkehuse på Østervold i området mellem Sortedamssøen og Øster Farimagsgade. Husene blev tegnet af arkitekten Frederik Bøttger (1838-1920).

Helt tilbage fra 1700-tallet var der blevet dyrket kartofler her, så rækkehusene blev i folkemunde kaldt for “Kartoffelrækkerne”.

Husene blev fordelt til byggeforeningens medlemmer efter lodtrækning. I hvert hus var der plads til to familier, som skulle afdrage prisen over 25 år. Nogle medlemmer mente dog, at bebyggelsen lå for langt udenfor byen.

Byggeriet af Kartoffelrækkerne startede i den sydlige ende med rækkerne mellem Webersgade og Wiedeweltsgade. Kort ca. 1880.

De mange parallelle gader, som Kartoffelrækkerne består af, har først og fremmest navne efter billedkunstnere. Der er dog et par undtagelser:

Hallinsgade er opkaldt efter Niels Hallin (1832-1870) der var formand for Arbejdernes Byggeforening, da den startede.

J. A. Schwartz Gade er opkaldt efter en kunstdrejer i Sværtegade, der havde arbejdet for at forbedre håndværkernes uddannelse. Byggeforeningens bestyrelse ville gerne hædre ham med et vejnavn.

Endelig har Voldmestergade sit navn efter voldmester Johan Gottlobb Reeh (1789-1877), der havde opsynet med voldene og terrænet foran dem. Reeh var også gartner og fik lov at dyrke kartofler på arealet udenfor voldene. Så navnet “Kartoffelrækkerne” er altså hans fortjeneste. Reeh boede på ejendommen Østerholm, der lå ud til Sortedamssøen.